FINNERNE l GAMLE HlS’l’()RlSKE SAGN. 609 imod aar 300, og bekjæmpes ivrig af kirkefaderen Krysostomos, som var patriark i ByZanZ og døde 407. W Seiershuen har hos de forskjellige folkefærd mange og skif- tende navne, men hue, hat, hjelm eller skjorte danner gjennem- gaaende grundbegrebet. Romerne kaldte den pileus naturalis (na- turlig hat); hos franskmændene heder den coi.ffe; i Belgien havne- letfe; i Holland helm; i England .s“illy- eller selyhou), holyhou), (–aul, veil; i Tyskland bl. a. gliiCkshaube, glit(–kshelm, goldhaube, uvesterhaub(–, geburtshttublein, “mehmutterhdub(“hen, glii(–kskdppcle, helm, hemd, s(–hleier; i Danmark se‘ierskjorte, –særk, –hue, sjeldnere bare hjelm; paa Island ,s“igurkufl o. s. v. De norske navne er sigerh-uva, segerli1ve, sikelhue, .fagerluve eller bare luve, det sidste dog kun i udtrykket «være født med luve», hvor betydningen af luVe ikke kan misforstaaes. Lú.fa, vort lue, hue, kommer af en germansk rod, som be- tyder «hænge ned, hænge løst ned». Denne betydning vilde passe fortræffelig om seiershuen, den naturlige lue. Det synes nærliggende at antage «seiershue» for ordets oprindelige betyd- ning, som først senere ved paavirkning fra det etymologisk for- skjellige, men lydlignende húfa er gaaet over til at betegne hue, lue, i almindelighed. Isaafald er sammensætningerne med siger- og lignende led yngre former, som stammer fra en tid, da lúj“a -allerede var faldt sammen i betydning med háj“a og betegnede en almindelig hovedbedækning. En saadan udvikling vilde ogsaa lettest forklare den absolute brug af luve i nutidens østnorsk: «vera fødd med luve», og af de tilsvarende udenlandske usammen- satte navne, som helm, haube, hittelin, hjelm, hamelette, (“aul, Coijfk- o. s. v. - Det synes naturligt, at baade tilhængere og modstandere har opfattet kong Haralds vidunderlige lykke som følge af, at han var et lykkebarn, født med sigerluve. «Ha-rald havde,» siger Ernst Sars, «seier i alle slag, og lykken fulgte ham uafbrudt; han havde, som Kveldulv udtrykte sig, lykke i lassevis, medens smaakongerne neppe havde en nævefuld.» Hans lykke er netop den, folketroen tilskriver lykkebarnet med seiershuen. At denne primitive folketro virkelig har afgivet grundlag for fyrstenavne, fremgaar af en parallel fra den romerske keiser- historie. Historieskriveren Æli11s Lampridius fra henimod aar 300 fortæller om usurpatorkeiseren Makrinus’s søn, at han var født med en «pileus natural12s», som lignede et diadem; deraf fik han navnet Diademafus, som senere blev ombyttet med hans mor- faders navn Diadumenus; og de, som stillede hans horoskop, spaaede ham, at han skulde blive keiser. Det blev han ogsaa, men dræbtes efter en kortere regjering i 218. Det bør dog udtrykkelig fremhæves, at hvad her er fremsat om oprindelsen til og betydningen af tilnavnet Lú.fa, kun er en 39 – Finmarkens amt II–
