54 FINMARKENS AMT. suge saa længe paa brystet, indtil blodet blev trukket frem i smaa brunrøde flekker, og da sagde de, at de følte bedring. For lændeværk og leddeværk brugte de knusk (svamp), som de tændte og lagde paa de steder, Som smertede. De lod knusken brænde hul paa skindet, hvilket gav et lidet knald fra sig; Som efter deres mening var troldet eller gande11, som pakkede sig bort. Fll1I1e1’ll8 finder i pis megen lægedom, skriver Budde. I feber drikker de det og befinder sig vel derved. Med det tor de sine ansigter for at hærde dem mod frosten, i det blander de salt, koger det næsten til hvidt skum og besmører dermed skaarne og hugne Saar, hvilke derved hastig læges. Anvendelsen af urin mod frost er kjendt eller var kjendt ogsaa ellers i Norge. Til klySter kogte de havremelssuppe med lidt Salt i og an- vendte den saa varm, Som man kunde taale. Tør bævergjeld brugtes af finnerne i s11us mod snue, og de befandt sig ret vel derefter. Mod 11æseblod brugte de knusk (svamp paa birketræer). hvilken de og lagde paa aaren, naar de var aareladte, og de fandt, at det straks standsede blodet. Knusk er ogsaa anvendt andetste(ls i Norge til at standse blod. Naar de plagedes af durkløb, brændte de renhorn eller ben til aske, blandede den med lidt bygmel og vand, bagte det, kogte og aad det. Dette standsede straks, uden at der føltes derved nogen besvær1ighed. i I mangel af tobak røgte finnerne multebærblade, barken paa ener, og den mose, som vokser paa næve1–en af gamle birketræer, ligesom og bladene af kvannerod Mod krim og brystsyge kogte de kvannerod og drak dette kraftige van(l. For brændte saar brugte de tørret og pulveriseret faareska.rn. Naar renen fik slen1me, raadne saar, hvilke ofte plager den i hede sommere, kogte finnerne barken af rognetræ i pis og smurte det paa saarene, hvilket re11ser saaret og bringer det til at gro, men paa friske saar brugte de at smøre tjære og salt, som havde god virkning – Fjeldfinnerne brugte og et Slags lang (ledum palustre), hvil- ken de drak som tl1e; den Smagte behagelig og havde god virk- ning for brystet; den samme lang brugte de og i Stedet for Salt i maden, naar de ikke kunde naa handelen; den gav næsten samme smag som Salt og kaldes derfor paa finsk jæggrasse eller .saltrasse, myre- eller Salt-græs, thi j(egge betyder en myr. Den nævnte plante (ledum palustre) er finmarkspors, som efter ()vigsta(I.§– finske plantenavne paa finsk heder duodder-rasse (høifjeldgræs) i Enare og gude-da)Za.s (ildelugtende lyng) i Pasvik, ellers i Finmarken g2lO(’(3(I–“I’(l-S“–Se (ildelugtende græs).
