594 F1NMAR1(ENs AnT. hos sin datter Ragnhild, og bredte en oksehud over dem for at skjule dem for de andre jotner. I ()rvarodd-S saga berettes om jotnen Hil(lir,Wat han reddede Odd fra en grib og bragte ham til sin heller; i den tro, at han var et lidet barn, tog hans datter Hildegunn ham op i sengen til sig for at fostre ham op sammen med sin egen nyfødte broder. ])(mres(1gnets alder og j’orholdet til Grimuismál. Navnet Doj3“i fore- kommer tidligst som jotunnavn i en navneremse (þula) i Snorres Edda sammen med en hel del andre navne paa jotner; denne remse er efter Finnur .Iönsson. forfattet af en islænding omkring aar 1200. Bortseet fra de to efterligninger i Baards saga og Kjalnesinga- saga hentydes der til Haralds opfostring hos Dovre i en række andre islandske sagaer. Professor Fim2ur .Yönsson mener, at ingen af disse hentydninger kan vise længere tilbage end til aar 1300; men han anfører kun som grund, at ingen af de skrifter-, der hentyder til sagnet, er ældre end 1300, undtagen Vatsd(x=–la saga; hentydningen her anser han som senere indskudt. Denne opfatning kan dog ikke være rigtig. Efter den paa- visning, som her gives af oprindelsen til sagnet om madranet, saaledes som 1“igr-ip fortæller det ca. 119O, springer det i øinene, at fortællingen om madranet indeholder træk, som intet tilsvarende har i det keltiske eventyr og kun er let varierede gjentagelser fra sagnet om Harald og Dovre. Naar Harald i madran-sagnet slipper den fangne fin løs og følger ham fra kongsgaarden, ligesom han i Dovresagnet løser den fangne Dovre og kort efter følger ham til hans heller, saa har vi heri en uomtvistelig paavirkning paa sagnet om finnen og n1adranet fra Dovresagnet. Dette træk tilhører nemlig, som snart skal ’paavises, den eventyrfortælling. der danner det væsentlige grundlag for sagnet om Harald og Dovre. Ogsaa trækket om Haralds besøg og vinterophold hos «høvdingen» stammer fra Dovresagnet. Disse forhold forudsætter med nødvendighed, at sagnet om Dovre og Harald allerede havde dannet sig, før xigrip blev ned- skrevet i slutningen af det l2te aarhundrede. Men da bort- falder enhver grund til med –]önsson at ant-age, at hentydningen i Vats(læla til Harald som Dovres fostersøn skyldes en senere interpolation i sagaen, som efter Sit hovedindhold skriver sig fra omkring 1200. “ Det eventyr, hvoraf Dovresagnet efter sit væsentlige indhold er oprundet, har desuden mere end 2OO aar før .“Ígrips tid været kjendt i Norden. Det kan sees deraf, at dette eventyr ligger til grund for en del af eddakvadet G–rimnism(il, SOU1 er fra omkring 95O.
