FINNERNE I GAMLE HISTORISKI–2 SAGN. 593 Begge disse fortællinger om Dovre stammer fra sagnet om Haralds ophold hos Dovre. Baardsagnet er ligetil en efterligning. Dette fremgaar tydelig baade af henvisningen til sagaen om Harald Dovrefostre og af Baards drøm om det store træ, som vokser op i Dovres heller. Denne drøm er intet andet, end hvad Ragnhild, Haralds mor, drømte, før han blev født, om et stort træ, som skyder raskt i veiret og breder sig ud over hele Norges land. Ragnhilds drøm findes kun i Snorres «HeimskringlaX); for- fatteren af Bárðs saga maa da enten have benyttet baade Snorre og den fremstilling, som ligger til grund for Flatøbogen, eller og- saa har der virkelig, som hans ord tyder paa, eksisteret en selv- stændig .s-aga om Harald som Dovrefostre, hvori ogsaa Raguhilds drøm var optaget.“ Ogsaa Kjalnesingasaga viser sig helt afhængig af sagnet om Harald og Dovre. Det er til og med kong Harald selv, som sender Bue til Dovre,’ og det i et ærinde, som hænger sammen med Haralds eget tidligere ophold hos Dovre. Der kan ingen tvil være om, at begge disse sagaforfattere har faaet ideen til sin fortælling fra Harald-sagnet. Men til fostringsmotivet, saaledes som det fremtræder i for- tællingen om Haralds ophold hos Dovre, har de knyttet et andet motiv-, direkte hentet fra folketroen, motivet om jotundatterens kjærlighed. Medens dette nye motiv i Baards saga er ganske løst fæstet til fostringsmotivet, og næsten ikke er udformet, har kjærligheds- forholdet mellem Bue og Frid næsten helt fortrængt det oprinde- lige motiv om opfostringen; det er blevet kun til et vinter- ophold. Disse to motiver, som i traditionen ofte blander sig, danner hver for sig grundlaget for hver sin eventyrcyklus. Jotundatterens kjærlighed er hovedmotivet i den kreds af eVentyr, som man efter den norske version kunde kalde «mestermøeventyret». En jotun eller vildmaud som foste1–far er grundemnet i en anden vidt udbredt Cyklus af eventyr. I denne eventyrcyklus er det, vi har at søge hovedkilden til sagnet om Harald som Dovres fostersøn. Der er adskillige beretninger i den gamle literatur om helte, som er fostret af jotner saaledes som Harald Haarfagre. De fleste af disse er som i sagnet om Baard og Bue sammenknyttet med elskovsmotivet. Saxo beretter, at jotnen Vagnh-oc;ed fostrede Hadding efter hans faders død og senere hjalp ham i strid. I Ketill I–[ængs saga bliver Ketill, som er paa fiske, drevet til havs i storm; han kastede da ud nogle bøtter med smør, og da kom der op en hval, som gav ham læ i stormen. Da han kom til land blev han vel modtaget hos jotnen Br-zme, som lod ham ligge 38 – FlIl1llll1’k(3IlR amt lI.
