582 FlNMARKENS AM‘I’. I Flate§yjarbök (þ(ittr Haljdanar svarta) fortælles begivenheden paa følgende maade: En juleaften, da kong Halvdan og hele hans hird havde sat sig til bords, der hvor han da var paa juleveitsle, hændte det, at al mad forsvandt fra bordene, baade mad og øl og alle de forraad, som var bestemt til gjæstebudet. Kong Halv- dan blev siddende mørk i hu, alle de andre drog hjem hver til sit. Han prøvede paa mange maader at komme efter aarsagen til denne hændelse. Der var en trolddomSkyndig fin i kong Halvdans følge. Ham lod kongen pine, forat han skulde sige det, men fik intet at vide. Finnen søgte hjælp hos Harald, kong Halvdans søn. Harald talte til sin fader og bad om skaansel for finnen, men det fik han ikke. Harald skaffede da finuen af veien og drog selv bort med ham. Paa sin færd kom de en- steds hen, hvor en høvding just holdt gjæstebud. Der fik de begge god modtagelse. Da de havde været der en tid, sagde høvdingen til Harald: «Din fader mener, at der er overgaaet ham stor tort og skade derved, at jeg tog fra ham det, som han skulde havt til juleveitslen. Men jeg skal godtgjøre dig det, hvis du vil søge mit raad. Nu skal du først drage hjem; der er en mand stedt i nød, som du alene kan berge, og det bliver til stort held for dig, for det er saa laget, at du skal blive ene- konge over hele Norge. Saa rustede Harald sig til hjemfærden. Efter et par bemærkninger om den hedenske jul og Odins mange navne, lader Flatøbogen umiddelbart efter følge en ny for- tælling, som her gjengives væsentlig saaledes, som professor S. Bugge har forkortet den i sin afhandling «Mythiske sagn om Halvdan Svarte og Harald Haarfagre». Kong Halvdan sad i ro paa sin gaard paa Oplandene Da forsvandt engang meget gods og guld fra hans skatkammer ((]ull- hús), og ingen vidste, hvem der havde taget det. Kongen blev meget sturen herover, for han skjønte, at den, som havde gjort det, nok vilde komme igjen oftere, og for at faa tag i ham, lod han sætte op en snare og lod smede en fjætter af staal og sno de stærkeste blybaand. En morgen derefter, da folket kom til guldhuset, fandt de der en stor diger jotun. 6O mand maatte til, før staalfjætteren kom paa ham, og før de fik bundet ham med blybaan(lene. Kongen spurgte ham om, hvem han va-r. Han svarede, at han hed Dovre, og havde hjemme i Dovrefjeld. Endda han bad for sig og lovede, at han tredobbelt vilde betale for det, han havde taget, sagde kongen, at han skulde sidde der i fjætter og baand til han paa thinge var bleven dømt til den forsmædeligste død. Ingen af kongens mænd maatte hjælpe ham eller give ham mad. Den, som dristede sig til det, skulde miste livet. Dermed gik kongen og lod Dovre sidde igjen.
