Aksel Olrik betegner Mǫttull som «en dunkel baggrundsfigur, der skimtes i islændingernes historiske forestillinger paa høist forskjellig tid, snart som stamfader til landnamsmænd snart som Olav den helliges samtidige».
Mattull nævnes af Saxo i en nedenfor gjengivet beretning om den danske kong Ragnar eller Regner.
I de historiske islandske sagaer forekommer han; saaledes i et slægtregister i Landnáma (bogen om Islands bebyggelse), sandsynligvis fra kort efter aar 1200; dernæst i Fagrskinna fra henved aar 1240 og endelig i Flatøbogen fra omkring 1380 i et tillæg til Olav den helliges saga.
I Peder Claussøns Norges beskrivelse og hans norske kongers kronika kaldes han «Motle Findkonge».
Navnet Mǫttull er et fremmed ord: mǫttull betyder kappe, mantel.
Mǫttull, «kappe, mantel», forekommer efter Alexander Bugge allerede i et vers af skalden Kormak (mǫttull-skaut, kappeflig). Han antager, at ordet allerede i vikingetiden er kommet til norden, da sagnfiguren, finnekongen Mattull, omtales hos Saxo. At ordet er gammelt i Norge, sees tillige deraf, at det tidlig forekommer i stedsnavne, f. eks. Motleberg i Smaalenene, som nævnes i det 14de aarhundrede. Ordet forekommer ogsaa paa gammelt svensk i formen mantul, mattul, og paa gammelt dansk i form mantel. Til dansk er ordet vistnok kommet fra tysk. Til Island, Norge og vel ogsaa til Sverige er ordet rimeligvis kommet ad andre veie. Skalden Kormak, bruger i sine digte mange fremmedord af engelsk og irsk oprindelse. Da nu ordet mǫttull først forekommer hos Kormak, ligger det nær at tro, at det er et laanord fra angelsaksisk. At nordboerne i vesten meget tidlig har optaget ordet mǫttull, kan vi ogsaa slutte deraf, at det fra nordisk er gaaet over i gammelirsk, matal, allerede fra begyndelsen af det 11te aarhundrede. Nordboerne i Irland synes saaledes senest i det 10de aarhundrede at have indført brugen af mantler, og denne fremmede mode ser fra nordboerne ud til at have vundet indpas hos irerne som et klædesplag, som det sømmede sig for konger at bære. Som de fleste moder er ogsaa denne opstaaet i de romanske lande og har derfra udbredt sig over Europa. Den vesteuropæiske mantel var i det 9de og 10de aarhundrede firkantet eller halvrund af snit og holdtes sammen ved en spænde, som var fæstet over den ene skulder.
De gamle beretninger om Mǫttull hos de norsk-islandske historieskrivere hidsættes her:
I Fagrskinna, sagaen om Haakon den gode, heder det om Erik Blodøks, at han fór nord i Finmarken og helt til Bjarmeland paa herjetog. «Paa denne færd saa han for første gang
