Ev1–:NTYB1.1GE SAGN I 1)BN xELDRE H1STomE. 567 sagnene er ikke engang oprindelig norske, men har vandret fra fremmede folk, ofte endog fra folk til folk, tildels som sagn, der blev troet. Undertiden kunde samme sagn hefte sig til en helt eller heltekonge i et land, medens sagnet i et andet land berettes om en anden helt. Tildels er der fra selve eventyrene paa deres vandring fra folk til folk udtaget et enkelt træk, der er overført paa den historiske person, oftest aarhundreder efter hans død, og det kan da være en tilfældighed, en navnelighed, en situations- lighed eller en anden helt udvortes lighed, som har gjort, at der kommer et stykke eventyr ind i det, som kaldes historie. Det er ovenfor sagt, at de fleste af disse norske eventyrsagn ikke er norske, og at sagnene har vandret fra fremmede lande. Den nærmere paavisning af, hvorfra sagnene er komne, og hvilken vei de har taget, er vanskelig og forudsætter et nøie kjendskab til de forskjellige landes sagnhistorie og literatur. En række nye og interessante undersøgelser over finnesagn i den norrøne literatur, deres vandring og deres slægtskab med eventyrene, er anstillet af professor Moltke Moe Til paavisning af sammenhængen mellem de norske sagn og de fremmede sagn og eventyrene bliver det nødvendigt at meddele ialfald i uddrag sagnene, saaledes som de fortælles i de forskjellige sagaer, videre de tilsvarende sagn i andre lande, som de der berettes, og endelig uddrag af de eventyr, af hvilke enkelte træk er optagne. Vistnok kunde disse eventyr og uddrag i det følgende yder- ligere forkortes paa den maade, at kun lighederne paavistes, men da det her gjælder sagn og eventyr, som i gammel tid og senere har undergaaet forandring paa sin vandring fra mund til mund, saa kunde det let faa udseende af, at slægtskabet mellem de fremmede sagn, de norske sagn og eventyrene var intimere, end det virkelig er. Sagen er den, at der i et og samme norrøne finnesagn kan spille ind flere fremmede historiske sagn og sam- tidig træk af eventyrene, saa undersøgelsen bliver indviklet Skjønt det direkte udbytte af denne undersøgelse bliver ringe for den landsdels historie, med hvilken vi her skulde beskjæf- tige os, giver den sammenhæng, som aabenbart er tilstede mellem fremmede traditioner og de norske sagasagn og eventyrene, ind- blik i nordmændenes opfatning af finnernes troldkyndighed og disse sagn bliver hensatte til sine rette kilder. Naar der i disse norske sagn, som benævnes historiske, ind- føres finner, saa er det, som før berørt, kun af den gr1md, at der er noget trolddom, trylleri eller overnaturligt i sagnet, og der maa derfor være med en troldmand eller troldkvinde, og disse bliver da, naar sagnet kommer til Norge, gjerne en fin eller en finnekvinde, som her i landet har været anseet som den kyndigste paa dette omraade.
