FORHIS’I’ORIE. ð6l Ifølge jordebog af l694 var der i en lang stenur imellem Vadsø og Andersby «mangfoldige grave af 6 stenheller, en under, en over, en paa hver side og en ved hver ende, som finnerne i forrige tider har begravet sine døde i, og sees i hver grav et helt menneskes benrad, hvis legeme har været indsyet med sene- traad i næver lige efter dets skikkelse, og ligger saadan indsyning ganske hel, tør og ren, og sees hver sting i næveren». Leem fortæller om begravelser: «Efter beretning pleiede fin- nerne i forrige tider hos sine offersteder begrave deres lig, der i levende live havde vist gode prøver paa at være vel øvede i at skyde; men de øvrige maatte tage til takke med andre gravsteder i ørkenen. Over graven hvælvede man en slæde eller saakaldet kjerris. Sine afdøde pleiede de og henlægge i store stenhobe eller stenurer, efterat legemet først var indsvøbt i næver, der er den tynde birketræbark, hvormed norske bønder tækker sine hus- tage. Legemets egentlige hvilerum i samme blev tilredt af tynde aflange stene, de saakaldte stenhylder, af hvilke nogle sattes ved siderne, hovedet og fødderne, andre blev lagte til bund under, og til laag over samme og saaledes foresti1lede en 1igkiste.» J. Fritzner har i l846 (Nor III) givet en beskrivelse af de i Østfinmarken forekommende hedenske grave. Den yngste klasse af begravelser er de, som er indrettede som vore sædvanlige grave; de er undersøgte paa Skjaaholmen i Varangerfjorden, hvor der findes mange saadanne, dels paa det mod nord gaaende nes Ska.janjarg (det er Skjaanes) dels paa øens vestside. “ Paa Skjaaholmen havde finnerne sine madhuse, hvoraf navnet Skjaaholmen. Skjaa betyder en stolpebyg11ing. Her puttede de efter Speculum boreale mangen død ned uden videre ceremoni. Deslige grave findes ogsaa paa høiderne Ve mil fra stranden mellem Komagvær og Kramvik paa nordsiden af Varangerfjorden. Disse nyere grave er sikkerligen finnegrave. - En anden art af begravelser er de, som findes under store stene eller klippestykker, overhovedet i naturlige gjemmesteder, hvor rummet ofte er snevert og adgangen besværlig. Deslige grave findes paa SI(jaaholmens østside og mange spredt andre steder, saaledes ved Rapnjask (paa Angsneset), ved Næsseby, i KlubmÌk, ved Sal(jernet, alt steder omkring Varangerfjorden. Sædvanlig indeholder de kun ben, men der er ogsaa fundet næver i graven. Gjemmestedet eller graven er ofte lukket af en liden vold af jord og sten. Et tredje slags begravelser ligger dels i naturlige stendynger, der benyttes som gravsteder, eller de er kastede sammen af mennesker; de naturlige dynger bestaar enten af flade stene, der 36 – Finmarkens amt H–
