432 FmMAHm:;Ns AMT. den Norske Handel paa den Norske Guldholm ved Tana-Elvs Mund, har i sin privat Stue præket og deelt Saeramentet til de Svenske Arisbye Field-Finner, da værende i Norge. og-“paa sin Tilbage Reise fra Guldholmen hos Een og anden af de Norske Kvæner ved Tana-Elv, paa Norsk Grund forrettet Ministerialia.)ɔ Kvænerne kom paa den tid tildels drivende med kjør helt ned til Tanafjorden, som S(“hnitler beretter i protokol af 2lde Oktober l744: «Saaledes er for et Par Aar siden en Kvæn fra Storfinla11d kommet med Kone og Børn, drivendes med 4 Kiøer paa Vestre Tana E1vbræde, over Kiølen imellem Porse-oive og Borvoive, der hvor Ta11a-Elv oprinder, alt ned til Tana-fiord, og har underveis fundet Græss nok paa Elvebræden for sine Køer. Samme Kvæn, Erik Bonjakas, som var det 24de Vidne, beretter og, at man med løs Hest kunde ride den Vei, og dertil finde Græss nok.» SChnitler angiver ikke antallet af kvæner i præstegjeldene i Finmarken, men opfører dem blandt norske bønder. Indvandringen af kvæner var oprindelig kanske vel saa stærk til Tromsø amt. At kvænerne i Tromsø amt væsentlig er indvandrede fra Torne- dalen, kan sluttes af den kvænske dialekt, de taler. Efter major SChuitlers eksaminationsprotokol 1743 var der i .DyHgenj)or(l kun 3 gamle nordmandsbondegaarde; de øvrige 42 skattejorder var opryddede og beboede af kvænbønder fra Torne Lappmark eller af sjøfinner. Som grund til kvænernes ind- vandring angiver Schnitler svenskernes krig med russerne, Lyngen- fjordens rigdom paa fisk, og videre, at folk fra Enontekis lappe- sogn (det nordligste præStegjeld i Torne Lappmark) og Torne stad pleier at søge til markederne i Lyngen. I Reisen boede der 8 kvæner fra Torne Lappmark, som dels selv havde ryddet sine gaarde, dels faaet dem af norske sjøfinner; til Kvænangen var deri vaaren l743 indflyttet 4 kvæner med familie fra Torne Lappmark, efter egen opgave drevne dertil P af hungersnød. Vi- dere skriver Schnitler: I Balsfjord, Ulsfjord, Lyngenfjord og dens sidefjord Kaa- fjord, i Reisens og Kvænangens fjorde var der i 30 aar eller fra l713 til 1743 under de langvarige krige mellem Sverige og Rus- land indvandret mangfoldige kvæner og østflnner fra Torneland og Lappmark, hvilke var flygtede for russerne. Desuden kom der svenske bondefolk gaaende over kjølen. I midten af det l8de aarhundrede var det kun kvæner, som var fastboende i Karasjok og Koutokeino, men de var ikke mange. Efter Hans Dahl-F Corographi var der i l756 i hele Kouto- keino, som da indbefattede ogsaa Karasjok, kun to steder, hvor folk boede bestandig, det ene sted ved Altenelv og det andet ved Karasjokka; disse kolonier bestod kun af tre kvænfamilier
