KVAiNERS INDVANDlIlNG. 43] Tanais udløb i fjorden var der furuskog, hvilken man nu først træffer 50–-6„0 km. længer oppe. Nogle indvandrende kvæner fandt da, at Tanadalen egnede sig til opl1oldssted for mennesker og tog den i besiddelse. Et sagn ber-etter, at en familie bosatte sig i Seida, en i Polmak og to i Karasjok. Ogsaa Bonakas og Utsjok er oprin- delig bebygget af kvæner, det sidste sted af to familier. Disse familier blev stamfædre for Tanadalens nuværende be- folkning, som snart mere og mere optog i sig finske bestanddele derved, at de indflyttedes efterkommere giftede sig med fjeld- finnepiger, som ikke var rige nok til at kunne vente noget anta- geligt tilbud fra sine eg-ne. En indflyttet bynesing eller trønder giftede sig ind i den i Polmak bosatte familie; en stor del af Polmaks opsiddere er saaledes af blandet norsk-kvænsk-finsk her- komst. Senere indflytninger bidrog ogsaa sit til at forøge ind- byggernes antal (A. Hagemarm). Dette stemmer i det hele med, hvad Schnitler beretter, at nær Karasjok havde kvæner nedsat sig i 1744, saaledes forklare- des, «at 3 svenske kvæner sad paa den sydøstlige side at Karas- jok, ved 2 mile søndenfor Karasjokskæften», hvilket vil sige søndenfor Karasjoks munding i Tana. Disse Karasjoks kvæner hørte til Avjovarre under Kouto- keino hovedkirke. - ɔ Den herrestue af Tømmer, hvor den svenske øvrighed holdt til ved Karasjok, tilhørte i 1745 den her boende kvæn Mathies Eriksøn, hvis fader havde bygget den. Efter Schnitlers protokoller 26de marts l745 boede ved Karas- jok 5 kvæner, som nærede sig af laksefiskeri i elven og af sit kvæg, men kornet maatte de kjøbe. «I Ost-Nord-0st fra IetZjoks Mund paa Søndre Side af Karas- joks-Elven hen til dennes Udløb i Tana-Elv sidder ingen Finn. Mens for en 2O Aar siden have der nedsatt sig nogle Svenske Torne-bønder, som kaldes Kvæner, hvoraf nu 5 boe paa Søndre Elv-bræde af Karasjok, og have siden deres Ankomst bygget deres Sommersæter tæt Nordenfor IetZjoks Mund.» - De svenske geistlige udførte paa SChnitlers tid de geistlige forretninger ikke alene blandt fælles finner, men ogsaa paa norsk territorium og for norske undersaatter af kvænsk nationalitet, som berettes i Protokol af 2lde Oktober 1744: “I forrige Tider har Præsten i Koutokeino forestaaet begge baade Koutokeino som Hoved-Kirke og Arisbye som en Annex- Kirke. Men for 3 Aar siden er en særdeles Svensk Capellan satt ved denne Arisbye Kirke, som tillige er Missionaire, og hol- der Skole for en 7 a 5 Fiune-Børn i det Finnske Tungemaal. Denne Capellan, da han Aaret efter hans Ankomst foer ned til
