Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/438

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

KVAiNERS lNDVANDRING. 429 sandsynligvis fordrevet ved Karl XII’s krige og fornemmelig ved russerne“s grufuldeWherjinger i Finland. s Sandsynligvis har kvænerne allerede tidlig drevet handel med finnerne og afpresset dem skat. Sporring angiver i sin rela- tion af l734“, at østkvæner allerede i det 15de aarhundrede søgte fra Lappland ned til sjøsiden langs Finmarken og den nordre del af Nordlandene, og at de ved sin afreise voldelig af sjø- finnerne truede “ sig til en skat, som de foregav skulde gives til kongen af Sverige, men hvilken de delte sig imellem, naar de kom ud af fjordene, hvorom finnerne i kommissionen i l60l har vidst at give temmelig god oplysning. i Da de frygtede for, at deres adfærd skulde blive bekjendt i Sverige, saa aabenbarede de i tider den hele hande1, hvorefter en svensk foged Jens Haagensen blev sendt for at kræve sjøfinneskat for den svenske konge, hvilken Skat kom ind med vold og tvang. «Norske rigsregistranter-», III, pag. 537 ff., har et sammendrag af Hans ()lssøns relation om finneskatten, dateret juli 1598, og et kongeligt brev af 1ste august 1598 (III, pag. 543), hvoraf fre1n- gaar, at kvænerne pleiede besøge sjøfinnerne i Finmarken og Tromsø for at drive handel. Denne kvænernes handel blev for- budt ved kongeligt brev af 2Ode februar 1609 (Norske rigsregi- stranter IV, pag. 300) og 1ste mai l6ll (Ïsammestedse pag 436), men synes ikke at være ganske ophørt i Finmarken. I den forordning af 25de april l702, hvorved handelen paa Finmarken overdroges som monopol til bergenske kjøbmænd, nævnes kvænerne som omreisende handelsmænd; det heder: W -ZKvæner og andre forbydes at omstrippe landet med varer 1mder konfiskation af sorenskriveren inden 3 solemærker til kom- pagniet; dog reiser de svenske ubehindret til marked i Varanger efter kongelig allernaadigst tilladelse af 11te august 1688.P1 Indvandringer af kvæner fandt ogsaa sted til den nordlige del af Tromsø amt under den store nordiske krig, men allerede tidligere havde vistnok enkelte kvæner bosat sig i Skjervø og Lyngen1; saaledes finder man i “folketællingslister af 17()2 l kvæn bosat i Oksfjord i Skjervø, 2 i Lyngenfjorden og l i Ulsfjord, idet der om de sidste 3 bemærkes, at de var fødte i Kvænland. Paa et thing i Kjelvik l705 hed det, at kvænerne fra gammel tid af en gang aarlig, om vinteren, kom til Porsanger for at drive handel. . Kvænerne kom til Norge ikke alene som nybygge“re, men ogsaa midlertidig for at drive flskeri. Paa thinget for Skjervø i l7l7 oplyser fogden, at han «for- nemmer, at endel svenske kvæner skal være nedkommet i fjordene og bruger deres næring med fiskerier, hvilke, efterat de har fisket, reiser op igjen om høsten til Sverige og medtager, hvad de saa- I Y