428 FINMARKENS AMT. Ogsaa i krigen mellem Sverige og Rusland i 174l-43 led Finland meget, og der var paa denne tid hungersnød i hele Nord- europa. I Finland var der naar i 7 aar, fra 1737–-43. Svære naar var der ogsaa i Finland i 1810–l2. Om tilstanden i Kuusamo beretter DeutsCh følgende i 18l6 i –1Finska hushållningsselskapets handling-ar», t. III, pag. 268 ff.: «I misvækstaarene i ]8lO og l8l2 var elendigheden i Kun- sa1no over al beskrivelse. Langs veikanterne saaes udmattede tiggere med opsvulmede ansigter og fødder; de kunde hverken sidde eller staa. Flere hnseiere magtede ikke at hente tilstrække- ligt forraad af bark fra skogene. Melet fordeltes skevis til hver person i huset ved høitiderne, og børnene længtede med begjær- lighed efter denne lykkelige tid. Man laante halve pægle mel af hverandre, og ved tilbagebetalingen opstod ofte trætte om stør- relsen af haugen paa maalet. Gjeitskor (epilobium angu.s-tij’olium) blandet med syre (rum-ex), taget før blomstringen, samt birkebark var de lækreste emner til brød. Nybyggerne i Kukkia, Moinanen og Majavajärvi levede en hel vaar udelukkende af stammen og rødderne af star og bukkeblad (menyanthes trijoliata), som stegte i næverskrukker lignede en blodkage og spistes –med en tyripinde; det var ogsaa kosten paa reiser. De mere velhavende satte til fisk, og benene af fiskekadavere forsmaaedes ikke. Der anførtes 34. som var sultet ihjel. Ved obdnktion af folk, som havde spist meget bark, fandt man ofte henved et lispnnd af nfordøiet føde, siger Deats(–h, som var læge paa stedet, og saadanne nlykkeliges udtømmelser var af en utrolig tykkelse. Senere var der misvækst i Finland i 1832, og kolera hjem- søgte paa den tid Finland; og endelig var der en række naar mellem l86O og 1867, især i 1863–65. Alle disse naar i Fin- land har været ledsaget af indvandring af kvæner til Norge. . I første fjerdedel af det l8de aarhundrede begyndte, som berørt, kvæner at bosætte sig i Finmarken: I Polmak i aaret l708 efter Leopol(l von Bu(–h, i Kara.s:jok ca. 17l4 («Snomi» II, 8, l81), i Koutokeino efter traditionen nogle aar efter Viborgs erobring i l711, i Porsanger og Alfen ca. l708 efter Leopold von Bu(rh. SChnitler skriver i sin befaringsprotokol for 2ldeV oktober l744, at kvæner kaldes her i landet «de svenske bønder, hvilke fra Storfinland eller Torneland hidover er komne, og af disse folk er en temmelig del baade hid til Finmarken og nord i Nordland overfløtted i forrige og nu sidste svensk-russiske krige, hvilke kvæner er vel bevante med at fiske laks i elven og dnelige jord- dyrkere». –“ Leopold von BuCh beretter, at kvænerne kom til Alteni l708,
