F1NsH sPHoG. “421 t“. - I l763 udgav Leem en finsk bønnebog, i l767 Luthers ka- tekismus og en flnsk «ABC». Det er ham, som har fortjenesten af at have dannet det norsk-finske skriftsprog Ellers var han optaget med sin « Beskrivelse over Finmarkens lapper» og med sin store ordbog. Han udvirkede i 1752, at en finsk yngling, Anders Anderssøn Porsanger, kom til Trondhjem for at hjælpe ham med ordbogen. Da SainoviCs i ]77O i det danske Videnskabsselskab havde holdt sit foredrag, hvorefter ungarernes og finnernes sprog var det samme, blev der tale om at kassere (1c11“ del af Leems ord- bog, som da var trykt, og indføre den ungarske orthografi, hvad der heldigvis ikke blev noget af. Da Lee-m døde i 1774, var manuskriptet til det finsk-la-tinsk- danske leksikon færdigt og trykt indtil omtrent bogstavet S. Christian Welding og Gerhard Sandberg fuldførte trykningen ogsaa af den dansk-latinsk-finske del. Hele leksikonet blev trykti 178l i 63O eksemplarer; det heder: «Lexicon Lapponicum Bipartitum». Det er et fortjenstfuldt arbeide og er væsentlig efter dialek- terne i Porsanger, Laksefjord og Karasjok. «Seminarium Lapponicum» blev nedlagti l774, og finnernes undervisning skulde for fremtiden ske paa norsk, dog skulde bibelen oversættes paa finsk. Det, som Leem og andre –havde oversat, blev sendt ned til missionskollegiet i Kjøbenhavn og brændte der op i l795. Efter Leems død blev studiet af det finske sprog forsømt, og præsterne i Nordland og Finmarken havde næsten intet kjend- skab til det. I Sverige udgav Per ICYellström i l738 en «Grammatica Lappo- nica=–* og et «Dictionarium Sueco-Lapponicum». þ3ellström var skolelærer i Lyksele fra 17l9 og præst samme- steds fra l739, og han døde i 1764. Han benyttede sig i sær- deleshed af dialekten i Ume Lappmark. 5 aar senere udkom H. Gananders cGrammatica Lapponica». I l744 blev der i Umeå holdt et møde, hvor det blev be- sluttet, at de sydlige dialekter skulde være skriftsprog. - I 1748 udkom Hðgsfröms «Lappiske Postille» og i 1755 det nye testamente oversat af Ejellström. Det skriftsprog, som be- nyttedes, ligger nærmest dialekten i Pite Lappmark. I l78O udkom E. Izindahls og J. Øhrlings store leksikon, «Lexicon Lapponicum», flnsk, latinsk, svensk. Sproget er stærkt normaliseret, saa dialekternes eiendomme- Iigheder ikke kommer frem, og kun undtagelsesvis berettes der om ordenes udbredelse. S’amueI Øhrling paabegyndte oversættelsen af det gamle testa-
