4l 8 FINMARKENS AMT. Det norske nom. Det finske navn- Havorre (9omateria speCtabilis). hauur. Krykje. Hroðgás (berni(–la tor-guata). ruödda. Benævnelsen som vedkommer baade og sl(ibe, eller nautiske benævelser, er næsten alle laant fra det norske. Aare heder paa finsk airro. Aar-er blev visselig anvendt paa elvebaadene ved siden af ror (mælle) og stagestangen ((?uoibme). Allerede Ottar fortæller, at kvænerne bar sine baade, der var ganske smaa og lette, overland til indsjøerne og derfra fore- tog plyndringstog mod nordmændene. Saaledes kan flnnerne i gammel tid have lært brugen af aarer af kvænerne. Her er en del eksempler paa almindelige ord vedkommende sjofarten, som flnnerne har laant fra norsk: Det norske navn. Det finske nn-n. Anker. aWpkar. at egne. a-mmöt (b1–uges ikke i Finmarken-). Auster, vand, som øses af en baad. avstar. Tilje. dilØa. Trosse. ti-oasso. Dæk. dæhkko. Fo1–syn. .fǫr-setno. Hals (paa seiletl. halssa. Høvedsmand. hauäs“manne. J agt jakta. Raa. roavva. Dregg. rægga. Stavn. stavdne. Finnerne synes i de ældste tider at have havt hunden som husdyr; thi navnet paa denne er ægte finsk. Men de andre husdyr-, som hesten, koen, faaret, gjeten, svinet og katten, har de lært at kjende af sine naboer og lært navnene af dem. . Af det svenske og norske sprog, langt mindre af de slaviske, har finnerne optaget benævnelser paa alle andre gjenstande, der horer. til et civiliseret liv og en lovbunden samfundsorden. Følgende navne paa husdyr er laante: Nor-st. O1dnorsk. Finsk. Buk. bokkr. bǫhkka. Okse. boli. bulle. Purke. purka. purrko. Kat. pus. bussa.
