Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/424

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

- FINSK SPRO(i. 4l5 I sin indledning i den slaviske LiteraturgeSehichte (GraZ 1887) bemærker G–regor Krek, at finlænderne eller kvænerne i gam- mel tid havde sine bopladse meget længer mod syd end paa den tid, da den ældste russiske historieskrivning begyndte l Af de centrale dele alene af det nuværende europæiske Rus- land indehavde de guvernementerne Tambov, RjaZan, Moskva, Vladimir, Kostroma, Jaroslav og Tver, et areal paa rundt 6000 kvadratmil. Alligevel er den sproglige vekselvirkning mellem de slaviske sprog og de finniske liden. Men derimod er german- ske ord tilstede i meget stort antal, og en del af dem stam- mer allerede fra en tid, som ligger forud for den nuværende sprogform, eller allerede i forhistorisk tid var de finniske folke- slag paa nuværende russisk grund udsat for en meget mærkbar germansk indflydelse, hvilket kun kan forklares saaledes, at finlændere og germaner en lang tid har boet nær hverandre. Det er en af hovedresultaterne af W. Thomsens skrift om de germanske Sprogs indflydelse paa de kvænsk-finske sprog-. De nordiske la-anord i det finske sprog er særlig studeret af rektor ǫvigstad. Disse laanord giver et vink om, hvilke navne, begreber, redskaber o. s. v. finnerne kar laant af nord- mænd eller svensker, og derved faar de sin historiske og kultur- historiske interesse Her hidsættes en del laanord. først en del geografiske, hvoraf det vil sees, at de fleste stedsbetegnelser ved kysten i Finmarken er norske laanord, hvilket er mærkværdigt. Omvendt mangler geografiske laano1–d paa stederne inde i fjordene og i det indre af Finmarken, hvor finnerne længe har været eneraadende. Geografiske nav11e, som finnerne har laant af 11ordmænde11e, er i Finmarken: Det norske navn. Det finske navn I–Ienøerne i russisk Lappland, før Hainøerne. Z–lim’tk. Akke1–fjord paa Kvalø. Ahkkar-vuödna. Øksfjord. Ak.§o-vuödna. Alten. A’ltl’a. Havø. Ava. Baasfjord. BáhCe-vuödna. Kiberg. Birggi. Bogen (i Loppen). Boavva. Porsanger. Pgrs-aWga. Brynilen eller BrynnaalaÞ. Brunjal eller Brun-njoalla. Fruvik i Loppen. Fru-vika. Bergsfjord. W Bæs:fjöra eller Bæ-S:fer’da.