EVHNTYR. 403 n1yr1–ha op paa byporten, og en efter en drog de ud tilhest og tilfods, alle fyrsterne og bolja1–erne og alle babylonere, og saa paa ny ind i byen, flere gange, og ved ingen af dem begyndte hornet at koge. Men da heltebarnet Navkodonosor red ud af byen og ind i byen igjen, begyndte hornet at koge straks. Da de saa dette under, steg fyrsterne og boljarerne og alle babylonere ned af hestene, sluttede sig til fodgjængerne, og alle som en bøiede sig for Navkodonosor og sagde: Hil dig, Navkodonosor, keiser af Babylon, du som skal sidde paa tronen og raade over det store berømmelige rige. Af det russiske eventyr, som ligger til grund for det finske, meddeler Aj2ma-sje“ff i sin store samling flere versioner: I en af dem faar eventyrhelten af en ukjendt ung mand det raad, at han under roden af en birk skal lede efter en and, som den ene dag lægger et guldeg og den anden et sølveg. Paa brystet af den staar med guldskrift: Den, som spiser hovedet, bliver konge! Den, som spiser hjertet, vil spytte guld. Han bringer anden til sin n1or, som under faderens fravær har ind- ladt sig i et kjærlighedsforho1d. Elske1–en læser guldskriften og faar konen til at koge anden, men medens hun er i messe, spiser den ene søn hovedet af anden, den anden hjertet. Da moderen efter elskerens ønske staar sønnerne efter livet, flygter de og træffer en gjæter, som modtager dem gjæstevenlig. Da de fort- sætter sin reise, kommer de til en korsvei, hvor der staar en støtte med indskriften: Den, som gaar til høire, bliver konge, den, som gaar til venstre, bliver rig. Den ældste gaar til høire og kommer til et land, hvor den gamle tsar netop er død; man viser ham i kirken den sidste ære, og den, hvis lys tænder sig af sig selv, skal blive den nye tSar. Guttens lys tænder sig, da han kommer til kirken, og han bliver straks udraabt til tsar. Efter en episode om den anden bror, hvis umaadelige rigdomn1e skild.res, fortælles, at begge brødre sammen drager ud og finder sin fattige gamle far. Den onde mor bliver ladt alene tilbage. I denne eller en lignende rusSisk formning af dette fortæl- lingsemne ligger oprindelsen til det finske eventyr om lykke- fug1en. - Ræven og bjørnen (Fra Karasjok.) Et eventyr om ræven og bjørnen fra Karasjok er meddelt af Fri-is; det er i virkeligheden flere eventyr, som er sat sammen paa rad: “ En ræv var engang ude paa vandring og kom til en vei, hvor en fjeldfin nylig havde kjørt med en rai(le. Ræven satte Sig paa veikanten og tænkte som saa: El1(î om jeg anstillede
