400 FINMARKENS AMT. dommeren skulde tro, at de var begravet der, fik fat i et raad- dent fuglehoved og vingeben, knuste disse og bragte dem til den samme storkar. Og denne tog og spiste det raadne fug1ehoved og konen vingebenet; men det gik ikke saa, som de havde ven- tet; for endda blev manden ikke keiser, heller ikke kom konen til at heste penge. Imidlertid var gutterne kommet langt bort fra sit hjem, og medens de gik og vandrede, kom de til en stor elv med en stor by paa den anden bred. Da saa de en gammel kjærring komme roende langs elven, og de raabte til hende, at hun skulde komme og sætte dem over. «Har I penge,» svarede 1konen, «saa kan jeg vel sætte eder over»; men gutterne havde ingen penge, og ingen bro var der, som de kunde slippe over paa; da maatte de blive, hvor de var, og de satte sig ned paa marken. Medens de sad der, kom den yngste til at heste lidt, og se, da faldt der en guldpenge ud af munden hans. Saa var de da hjulpet, og de raabte til kjærringen, at de havde nok penge, og saa kom hun og satte dem over til byen. Der holdtes den dag et stort møde, hvor en ny keiser skulde vælges; for den gamle var død. Og gutterne saa en forfærdelig stor forsamling udenfor kirken og mange folk gaa ind og ud gjennem kirkedøren. Fremgangs- maaden ved valget var saadan, at hver mand efter tur skulde gaa ind ad kirkedøren, og den, ved hvis tur de tre vokslys oppe under kirketaget a-f sig selv antændtes, han skulde være keiser. Saa fik gutterne lyst til at prøve sin lykke og gik op i forsam- lingen. Der var ogsaa den storkaren, som havde villet dræbe dem. Gutterne sagde da til valgbestyreren: «Faar vi ogsaa lov til at prøve?» «Hvorfor ikke,» svarede valgbestyreren, «naar bare den ældste af eder gaar først.» Saa gik den ældste gut ind i kirken, og se, straks antændtes alle vokslys under kirke- taget af sig selv. Saa var da ]oddet faldt paa gutten, og han blev ogsaa indsat til keiser. Og keiseren tog sin broder til raads- herre, og han hentede sin fader til sig og sendte ogsaa bud til skarpretteren, som havde frelst deres liv, og satte ham til dom- mer i det land; men storkaren og sin onde moder lod keiseren dræbe. Derefter kaldte han frem for sig den uretfærdige dom- mer og spurgte ham: «End du, hvor har du dit lys henne?» «I skallen naturligvis,» svarede dommeren. «Da,» sagde keiseren, «bør du virkelig ogsaa have et i den anden ende!» og han gav befaling til at sætte den uretfærdige dommer ind i en tønde og brænde ham levende. Men de to brødre levede vel oglænge, og penge manglede de aldrig; for saa ofte den yngste broder hostede, ramlede der guldpenge ud af munden paa ham, og de var alle præget med broderens billede Siden giftede de sig og fik til hustruer de aller fornemste damer i landet.
