EVENTYR. 397 vi,» sagde krabben. –I det samme de lagde ivei, passede krab- ben sit snit og hagede sig fast med klotangen i rævens hale. Da ræven var kommen til maalet, vendte den sig om og skulde se efter krabben. «Nu er jeg her,» skreg han. «Jeg med,» sagde krabben; ræverumpen havde slængt den over maalet. Og saa havde krabben vundet Den finske version findes i «Journal de la soCie’té jinno-oug1“ienne», bind III, meddelt af Q1Wigstad fra Kvænangen under titelen: «Ræven og krabben». Engang traf ræven paa en krabbe ved sjøkanten, og den foreslog, at den af den, som kom længst op i høiden, skulde faa æde op den anden. Krabben hagede sig fast i svandsen paa ræven, uden at ræven mærkede det, og ræven sprang op efter bakken af alle kræfter Oppe paa kammen snudde den sig, og krabben blev kastet bort over bakken. «Nu, har du langt igjen ?» spurgte ræven. «Jeg er her alt,» svarede krabben bag den. Da blev ræven ræd og skyndte sig bort for at berge livet. Lykke fuglen . En mand gik paa skytteri i skogen. Da kommer der en liden fugl flyvende og sætter sig i et træ, og manden vil til at skyde den fuglen; men just som han tog sigte paa den, sagde fuglen: «Skyd ikke mig, kjære mandI Af mig bliver du hverken rig eller mæt, om du skyder mig; men lar du mig leve, saa skal jeg give dig et godt raad, som du aldrig vil komme til at angre.» «Hvad raad giver du mig da?» spurgte manden. ‘xGaa og tag tjeneste hos en kjøbmand nogle dage,» sagde fuglen, «og hver kopek, du faar i løn, skal du bringe hid til bækken her. Ved bækken er en træstubbe; af den skal du tælje en flis, og paa den flis skal du lægge, hvad du fik i dagløn, og sætte flisen med pengene ud i bækken, og dersom den driver med strømmen nedad, saa skal du lade den fare; men gaar den imod strømmen, saa skal du tage den igjen.» Manden lod da fuglen flyve sin vei, gik og tog tjeneste hos en kjøbmand, som fuglen havde sagt, og fik 5 kopek i dagløn. Med de penge gik han til bækken, tæljede en flis af træstubben, lagde pengene paa flisen og satte flisen ud i elven. Straks drev flisen med pengene nedad elven, og man- den lod den fare og gik mismodig tilbage til kjøbmanden. Der tjente han endda en dag for 5 kopek i dagløn og gik atter med pengene til bækken, tæljede af den samme træstub en flis og satte pengene paa den ud i bækken; men ogsaa denne gang drev flisen med pengene nedover. Da tænkte manden, at fuglen havde
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/406
Utseende