W 374 F1NMARKENs AMT. 1Jeg skal sove i mesalen, og du skal se derpaa.» Det var Blinde Molvigsen, aksler han sit skind; saa gaar han i høie sal for dannerkongen ind: “Sidder I, dannerkonge, drikker glad mjød og viu: det er Resten Bendiksen, sover hos datter din.» Det var Kjølneskougen, blev saa i1t ved det ord; den br1me mjed, den klare vin udover bordet fór. Det var dannerkongen, saa tog han oppaa: “Tag han Resten Bendikse11, lader ham hoved fra-slaa!» Det var Resten Bendiksen, han blegner’ under hjelmen rød: «Forvist lever Bendiks Røstensen’, han hevner fuldt min død.ɔ Det stod Saa i otte aar og vel udi aarene ni. Da kom bud til Engeland, slagen var Resten i (d0e» ’– Saa satte han“ ud de snekker, som længe havde staaet paa lunde Saa segler han til Kjø1nes, som baaren bryder fra grunde. Det var liden smaadreng, han sagde der ifraa: (Jeg ser saa mange skib paa havet, ja fler end jeg tælIe maa.» Det var daa de baadsmænder, de render deres anker udi sand; det var Bendiks Røstensen. han triner først paa land. Det var Bendiks Røst“ensen, han kom der ridendes i gaard; det var Kjelneskongen, han ud mod hannem gaar: CVelkommen, Bendiks Restensen„ heden og hjem til min; jeg vidste ikke af kommen din, at jeg kunde blande mjød og vin.» (Jeg passer ei om din brune mjed, jeg agter ei at sidde; jeg er for den skyld kommen hid. jeg vil min broder vit-je.» «Tolv tønder af det røde guld bøder jeg for mig udi bod; vilt du mere for mig have, saa falder jeg selv til fod.» “Tolv tender af det rede guld skal ei være din bod: du skal lade dit liv idag. det al verden stod imod!» Kjelnes dronning falder paa knæ, begyndte saa at sige: “Kjære Bendiks Restensen, fangen tager I mig!» (Tag du dine bedste klæder, de bedste. som du har; gak du dig til Skibene ned til Engeland følge mig! Tager I Blinde Molvigsen, træder ham ihjel med heste: faar de andre tyngere død, han Skal ei faa den bedste!» Saa satte han ild paa Kjelnes, og alt det udi Kjelnes var. Saa stod det baade snipt og snaut, saa staar det end idag. End om dyrene i lunden riddeme pleie sig at udride. ’ Vistnok feil for “blikker»; misforstaaet som blikna, blegne. ’ Navnet ben-er paa en forvanskning; som vers 17 viser, er hevneren hans broder. ikke hans søn.
- Rimet kræver i di. “äI daae» maa have været rimord i et parallelvers,
som er gaaet tabt. O Vil her sige: Den hevnende broder.
