372 I–’INMAllI(ENS AMT. kvadet om Helge I–Iundingsbane og i sagaen om Romund Greips- sen er navnet Blindr enn bǫlvisi. Bǫlvis betyder den, som er tilbøielig til at foraarsage skade eller ulykke. 0ldsprogets form er i traditionen regelret gaaet over til «blinde Bolvisen», som i ti(lernes løb er misopfattet som fornavn og farsnavn: «Blinde Molvigsen», under hvilket navn han optræder hos Kjølneskongen. Bolvisen er blevet «Molvigsen», vistnok under indflydelse af navnet paa en nærliggende vik og gaard Mo1viken. “ Visens andet navn Resten Bendiksen viser ogsaa tilbage til en gamme1norsk sprogform. Resten er oprindelig en gammel form raustan af adjektivet raustr, som betyder modig, kraftig, rask. Hans navn har været: «enn rauste Bendik», som er blevet til Resten Bendiksen. I betydning svarer navnet til Raske Ben- dikt i visen om Bendikt og Aarolilja; i en af dennes optegnelser bruges endog samme ord: «Bendikt han va raust av huga». Et andet eiendommeligt træk er den død, Blinde Molvigsen faar: at trædes ihjel af heste, en straf, som kjendes fra Edda- digtningen. Hertil kommer saa en række egenheder, især gamle norske ord, som overrasker i en tekstform med dansk sprog fra Finmarken. Saaledes som vi(je, besøge, paa lun(lP, paa rullestokke; snipp og snau, som er ren nordlandsk form. Manuskriptet har i 11te vers «i doe», som øiensynlig er det gamle «i dái», i henryk- kelse, eller i afdød tilstand ((l(iirm, afdødl. Ogsaa ellers fore- kommer her og der norske ord eller sprogformer: som baare i betydningen bølge. Aarsagen til stedfæstelsen paa Kjølnes ligger i navnet. I norske, færøiske og danske viser spiller Køln ved Rhinen en stor rolle. Benævnelserne skifter ikke lidet i lyd, fra Kaalrin til Kylen, Kjølen. I den danske form af Bendiktsvisen er Kolderin det sted, hvor Bene(likt vinder kongedatterens kjærlighed og mister sit liv. Dette tyder paa, at ogsaa originalvisen har henlagt scenen t-il Køln, og saa er det hele paa grund af navneligheden med Kjelnes henlagt did, saa meget mere som her fandtes nogle gamle rudera af mure (sammenlign Grundtvig, Danmarks gamle folkeviser, III, pag. 386). Efter sprogformerne skulde man antage, at visen er bragt til Finmarken af en nordlænding, og saa af nævnte grunde er blevet lokaliseret ved Kjølnes. Sagnet om Hagbard er kjendt i Nordland og stedfæsteti Steigen, og har her bevaret drag, som er ukjendte for.sagnet og viserne ellers. Disse oplysninger om Kjølnesvisen og dens Sammenhæng med andre viser skyldes professor Moltke xl(Ioe. I et netop publi- s(1ret hefte af *I)anske Ridderviser», udgivne af:1a:el Olrik, er
