SAGN. 371 rundt om i Norge, men de gamle viser om dem synes nu glemt uden i Peder Syvs danske form. Grunden hertil er vistnok væ- sentlig den, at sagnemnet allerede i gammel tid heroppe har 1mdergaaet en omdigtende bearbeidelse. Saaledes har digtet hos os forgrenet sig i to skilte viser; den ene i en række meget forskjellige formninger. Begge peger dog bestemt tilbage til Hagbardsagnet, for et par punkters vedkom- mende endog til en ældre og oprindeligere form end den, som Saxo og den danske folkevise om Hagbard gjengiver. Vor vise om Kjølneskongen er den ene af disse; den anden er den gamle elskovsballade om Bendikt og Aarolilja. ’Hl disse to norske viser svarer ogsaa en dansk hos P. Syv, Edmund og Bendikt, hvis poetiske holdning og udtværede længde, 127 vers, henviser den til de senere romanvisers tid. Ogsaa denne danske form har imidlertid bevaret et par navne og et enkelt træk, som stammer fra oldlitteraturens Hagbards- sagn og ikke gjenfindes i den danske og svenske vise om Hagbard og Signe: Navnene Edmund, som synes at være en modernisering af Haamund eller Hermund, Hagbards fader, og Høg Hermanssøn, som synes at gjengive hans broder Hakes navn. Faderen kaldtes i oldlitteraturen dels Haamund og dels Hermund. I sin nuværende skikkelse kan denne vise om Edmund og Bendikt ikke være kilden til de norske viser om Kjøl- neskongen og Bendikt og Aarolilja. De maa snarest alle tre betragtes som forgreninger af samme originalvise; den danske og Bendikt og Aar-olilja dog i en stærkt overarbeidet form. Ogsaa visen om Bendikt og Aarolilja er nemlig i tidernes løb blevet adskillig afændret dels ved laan fra den danske Hag- bardsvise og andre viser, dels ogsaa ved at far-ves af en bety- delig digterfantasi. Den staar ikke alene poetisk langt over de to andre, men den hører som digt betragtet i det hele til de yp- perste kvad af vor gamle viseskat. I modsætning til den danske vise med dens romanagtige ud- spinding af emnet og i modsætning til visen om Bendikt og Aarolilja med sin poetiske udformning har Kjølnesvisen saa at sige trukket sig sammen; stedfæstelsen har øiensynlig bevirket, at visen er opfattet som et historisk sagn og er derved hæmmet i sin digteriske udvikling. Kjølnesvisen har endel eiendommeligheder-, hvoraf flere er mærkelige. Først og fremst har den i modsætning til de andre visefor- mer bevaret fra oldsagnet om Hagbard navnet paa den onde raadgiver, der optræder som forræder overfor Hagbard. Saxo siger, at han er blind, og kalder ham Bølvisus; i Edda-
