Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/371

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

362 F1NMAm(ENs An1T. nu ligger. Denne nye kirke er indviet 29de september 1885 til St. Michael. Præstebolig eies af missionen nær kirken. Senere er Altengaard i 1900 solgt af missionen til staten, og her er nu eksereerplads. Synderlig tilslutning har ikke katholicismen fundet i Fin- marken. Den katholske mission har et hospita1 i Hammerfest, St. Vineents hospital. Sygepleierskerne er fire Elisabethsøstre (Die granen Schwestern der heiligen Elisabeth). Disse kom til Ham- merfest i 1880, og i 188l kjøbtes der en bygning, som indrette- des til hospital. Moderhuset er i Breslau. Saga En hel del sagn blandt finnerne knytter sig til de overfa1d, for hvilke de i tidernes løb har været udsat, særlig fra det af finnerne saa frygtede folk, som kaldes tsjuder. Paa samme maade er der en hel del sagn blandt nordmæn- dene og finnerne ved kysten, som vel er minder om overfald og plyndringer af russere. At deslige overfald fra naboerne har fundet sted, er, som senere omtalt under Finmarkens historie, sikkert nok, og for- saavidt har vistnok historiske begivenheder ligget til grund for sagnene, om end disse i sin nuværende form er digtning eller laan. Tsjuderne, med hvilke de finske sagn beskjæftiger sig saa meget, har været et folk, der stod nær kvænerne og karelerne. StoCkfleth og Friis mente, at ordet «tsjudek» i finsk sprog- brug efterhaanden var gaaet over til at betegne «flende» i al- mindelighed uden hensyn til nationaliteten, men denne opfatning er efter ǫvigstad og Sandberg ikke holdbar. T.sjuderne var oprindelig vistnok benævnelsen paa en mægtig finnisk folkestamme, der i oldtiden beboede den østlige del af det nuværende europæiske Rusland fra Hvidehavet i nord og sydover til egnene mod det kaspiske og sorte hav, men hvoraf nu kun er svage rester tilbage i de russiske guvernementer Novgorod og 0lonetZ. Navnet anføres noget forvansket som ((t“llí(I’lÏ» hos den gotiske historieskriver .]ordanes i opregningen af de folkefærd, som kong Hermanrik i det 4de aarhundrede e. Kr. lagde under sit herredømme. Men under benævnelsen tsjuder har man meget langt tilbage i tiden foruden dette urfolk tillige indbefattet andre finniske folkefærd, saasom de gamle nordmænds kvenir (i det nordlige Sverige og Finland) og bjav-mer i Karelen (russisk Sam- lotscheskaja ts(–hud), om end vistnok hverken finlændere eller kareler nogensinde har vedkjendt sig navnet, som de efter sit Sprogs beskaffenhed ikke engang kan udtale. Nu er det gamle