36l) FINMARKENS AMT. gjenfødelsens opstan(lelse. Rædselsfulde var de ord, der som i havsnød vred sig op fra Karjalainens bryst, da han begyndte at tale. Tilhørerne hulkede og skar ansigter, vanvittige øine stirrede hjælpeløSe“omkring. Men nogle var hæslige i Sin utidige og uægte ekstase, som f. eks. en kvinde, der var fra min hjembygd Karasjok. Hun vilde aabenbart vise mig, hvad for et gedigent Guds barn hun nu var bleven. Hun var den første til at sprætte op og belje med en ul1øvisk bred kjæft. Karjalainen gjorde en pause. Hans ansigt begyndte lidt efter lidt at forklares. Med en berusende glæde, med et tonefald, der var dugget af et overvældet hjerte, læser han op af den tykke bibel: «Thi lammet, som er i tronens midte, skal vogte dem og lede dem til livsens vandkilder, og Gud skal aftørre hver taare i deres øine.» Han smilte, han lo, tilhørerne smilte, lo, formelig brast i latter. Nogle sprat op, hoppede og dansede i skinbarlig vanvittig glæde, rev stolene over-ende og laa glædeshylende i hinandens arme, kvinder og mænd i en lurvet masse En fed, ung kone sprællede som en hallingn1and; buksen gled nedover knæerne. Hendes mand rykkede hende i kuften: «Du, drag buksen opl» Men hun sandsede ingenting De troende sendte hinanden skinnende smil. «Ogsaa David dansede nøgen foran Herrens alter.» Da de dansende lidt efter lidt blev udmattede og laa i en be(løve11de rus, reiste stedets leder.sig op og sagde: «Lad os bekjende vore synder!» Den fede kvinde vaagnede pludselig, tog et raskt tag i bukserne, heisede dem op og diskede op et synderegister. De troende saa smilende paa hinanden, med et næsten haanligt: «Var det ogsaa noget!» og saa sagde de i kor: «Vor søsters synder skal være hjertelig tilgivet!» Men den beljende kvinde fra min hjembygd vilde ikke staa tilbage og vartede op med en hæslig historie, som ikke kan gjengives Og eftersom de mange betyngede samvittigheder lettedes, saa man i øieblikket kunde siges at være hartad uden synd, be- gyndte humøret at stige. Man karvede tobak i snadderne, pra- tede om heste og snakkede fortrolig om Vorherre og den Hellig- aa11d. Min landsmandinde sad foran Karjalainen og gjorde sig lækker; men Karjalainens sædelig alvorlige øine vendte sig med modbydelighed bort fra den hæs1ig letsindige kvinde. Det skal siges til læstadianernes ros, at de afholder sig fra drik og tyveri. Her bor menneskene, med asiaterblod i sig, ansigt til ansigt med Gud, med Jumala. Havet er stort og farligt, fjeldene øde i sin store bred(le. Vinterens mørketid er lang og knugende
