FlNNERNES OMVENDELSE OG MISSl0NEN. 349 ham om at drage til Koutokeino for med sit kjendskab til fin- nerne at søge at standse forvirringen. Den 21de Oktober kom han efter 8 aars fravær til Kouto- keino. Allerede nær kirkestedet hørtes lyden af buldrende men- nesker; de stod udenfor handelsmandens hus, udstedte vilde raab med fordømmelser og trudsler. Anførerne havde da paa tredje døgn raset saagodtsom uden søvn. Mænd og kvinder var blevne piskede, fordi de ikke vilde slutte sig til dem. I handelsman- dens hus havde de revet kjolen istykker paa hans hustru, og de var trængt ind i kramboden og alle andre værelser og lyste for- bandelse over al1e. Sto(:kjteth fortæller i brev til biskopen af 27de Oktober 1851, at han om morgenen efter sin ankomst gik alene med en stok hen til det hus, hvor de holdt til. To eller tre, deraf et fruen- timmer, stod og hoppede og løftede armene op og ned med stærke bevægelser, bandede og udfordrede Gud. Han løftede stokken og slog til. De paa gulvet liggende reiste sig, og alle hoppede op og ned med armene, hujede og bandte. Nogle var saa hæse, at de næsten ingen lyd kunde give fra sig. Alles for- dreiede ansigter vendte sig mod Stockfleth med udfordrende mi- ner; Stockfleth vedblev at slaa, men ingen gjorde mine til at falde over ham. Kirkeværgen laa i en seng, bevægende armene og snakkende uafbrudt. Et barn paa 9, 10 aar havde de samme voldsomme bevægelser og fordreiede træk i ansigtet, med den samme hoppen, eder og forbandelser. Stockfleth gik ud af huset, og alle fulgte ham, og han løftede stokken mod dem. I gangen til skolestuen traadte en middelald1–ende fin med halvt ti1lukkede øine, bevægende hænderne og armene mod ham som en, der saa syner. Stockfieth gav ham to dygtige øreflgen i forbigaaende. Forvirringen i Koutokeino var over al beskrivelse De var selv bedre end bibelen; den skulde derfor brændes. Børnene skulde bande sine forældre, forat forbandelsen paa denne maade skulde vandre tilbage led for led og saaledes ramme vore første forældre Man skulde læse: Fader vor, du som er i helvede o. s.“ v. Den afsindige kirkeværge skreg dag og nat, han var faderen, som var og er, han var inspireret af den Hel1igaand. Bevis for kjærligheden var det 6te buds overtrædelse. Stockfleths maade at behandle dem paa med stokken bevir- kede, at det en kort tid blev forholdsvis roligt; men det var kun en ro foran stormen. En fin kom til præsten og forlangte, at denne skulde erkjende ham for høiere end Kristus. Om aftenen kom han tilbage, ledsaget af tre andre og var nu endnu vold- sommere; de blev ved hjælp bragt ud og døren afstængt. Næste morgeu, da de drog til sin renby, lovede de truende at komme mere mandstærke igjen. Præsten sendte da ekspres til fogden i
