346 FlNMARKENS AMT. engle lovede den høieste med liflig musik, cymbeler og harper, men istedet ligner de onde aander i afgrunden, som feirer sine samme-nkomster med tudende, skrigende og skjældende raab. Naar disse sidste ord oversattes paa det kvænske sprog og ordet helvetissa (i helvede) nævntes, saa fór kvinderne op fra sine bænke med vrede blikke og skyndte sig ud paa kirkegaarden, hvor de opsendte om muligt endnu mere hjertesønderrivende nød- raab.» Allerede i middelalderen heder det, naar finnernes troldkyn- dighed omtales, at de kunde ligge som livløse, medens den urene aand i ekstase forlod legemet for at foretage fa1–ter over høie fjelde og dybe dale, og legemet laa igjen som liVløst. Det er, som før berørt, videre omtalt af mange forskere, helt fra Tornæu-S til Friis, at finnerne ved en ubetydelig anledning, et skrig, en gnist, som spraker ud fra ilden, kan komme i den heftigste bevægelse og slaa om sig som afsindige, indtil de daaner bort. Allerede Högströ‘m beretter, at man i kirken har fundet hele hobe besvimet, eller at en og anden reiser sig i vildelse og slaar til de nærmest siddende Deslige aandelige rørelser, der vel i ældre tid har ledsaget deres trolddom og i vore dage ledsager de religiøse bevægelser, er vel kjendt blandt finner og ogsaa blandt kvæner, og begge nationer har ord for dem. “ Finnerne kalder det likkatus, og ordet bruges mest i flertal i formen likkatusak, og kvænerne har et til- svarende ord for det samme, liikutus. Denne flnnernes sygelige ubeherskethed, ledsaget af daanel- ser, maa kjendes for at forstaa de religiøse bevægelser og deres pathologi. I Koutokeino er likkatusak, ledsagende den religiøse bevæ- gelse, kjendt fra gammel tid. Præsten i Koutokeino fra 1774–178O“ hed Olav Hjorth og skal efter et sagn have været en dygtig præst, men en barsk og streng mand, beretter J. Friis. Finnerne kaldte ham «Garra- IUortha», d. e. Haarde-Hjorth. I hans tid skal der have gaaet en religiøs vækkelse gjennem befolkningen, men af en fredeligere karakter end i l852. Meget gamle folk, som var med i vækkelsen i l852, kunde erindre eller havde af sine forældre hørt fortælle om hine tidli- gere vakte. Ogsaa dengang havde de vakte det med konvul- siviske bevægelser af legemet, med at komme i ekstase og at tale i viIdelse efter opvaagnen af en slags besvimelse. Man kaldte disse folk dengang «fsýuorvvok», d.– e. raabere, fordi de drog omkring og raabte eller l1øilydt opfordrede folk til bod og bedring. Forøvrigt skal de have levet et stille og ulaste- ligt liv.
