342 F1NMAH1(ENs AMT. Lars LevÞi Læstadius blev født af fattige forældre paa nybyg- get Jäckvik i Arjeplougs lappmarksmenighed den 1Ode januar 1800. Fra Hernøsands gymnasium blev han student i Upsala og i l825 præst. W Læstadius blev først kjendt som botaniker, idet han som student gjennemstreifede Lappmarkerne og opdagede mange vækster, som ikke tidligere var kjendte i den svenske flora. Et nøiere kjendskab til den svenske fjeldflora end Læstadius havde neppe nogen paa hans tid, særlig ansaaes han som den bedste kjender af Lapplands vidjer, og paa dette omraade ansaaes han som en autoritet af tidens største botanikere. Han var ogsaa deltager i den franske ekspedition under Gaimard i 1838 (se bind I, pag. 22 og 24). Allerede i 1826 udnævntes han til præst i Karesuando menighed. “ I Karesuando kjæmpede Læstadius mod finnernes drukken- skab og usædelighed. Han vilde vække sine tilhørere af deres aandelige søvn, og hans prækener lød som en stormklokke i den enslige fjeldbygd. Imidlertid blev Læstadius en høist eiendommelig bodspræ- dikant. For at kunne gjøre sig forstaaelig for finnerne betjente han sig af udtryksmaader, billeder og sammenligninger saa raa og grove, at det maatte virke i høieste grad anstødelig paa folk med en smule finfølelse. Men skjønt han udmalede for eksempel brændevinsdrikkingen paa en saa kynisk maade, at det neppe tør gjengives paa tryk, saa lykkedes det ham dog paa denne maade at vække afsky for denne last hos sine fordums forfaldne til- hørere. Det var først omkring 1845, at Læstadius begyndte med sin nye prækemaade, og vinteren 1846 strømmede folk til hans kirke fra alle kanter. Han fortsatte ufortrødent for talrige tilhørere at forkynde loven i det hensynsløseste sprog og forklare straffedommene i lignelser, som til den grad var blottet for literær blufærdighed, at kun menighedens lave kulturelle standpunkt var en undskyld- ning for at bruge dem. c Læstadius’s prækener fremkaldte vækkelser, der var ledsaget af forskjellige underlige følelsesudbrud. De, paa hvem hans prækener gjorde indtryk, begyndte nemlig at frembringe ulyd af forskjellig slags. Læstadius beskriver selv disse følelsesudb1–ud paa følgende maade: «Hvis lovens lyn fra Sinai bjerg træffer det sønderknuste l1jerte, saa bryder der frem et angstskrig fra nogle kvinder. Er det en straale af evangeliets lys, som træffer dem, saa maa de udstede et glædesskrig. Og det staar ikke i deres magt at kue
