I–’INNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN. 341 Fi11marken. Det viste sig, at Skolevæsenet især blandt finnerne var i en sørgeligg forfatning. 1824 bestemtes det, at seminariet skulde aabnes ei Trondenes den 1ste juli l824. Undervisnings- gjenstandene skulde være det norske sprog for alle og det finske sprog for de finner og nordmænd, der ventede at blive ansatte til skolelærere i egne, hvori der boede finner. Seminariet sattes i virksomhed 1826. 1848 flyttedes det til Tromsø. Nils Vibe StoCkfleth, der før er omtalt (bind 1, pag. 20) be- gyndte sin virksomhed i Finmarken i l825. Vadsø, Vardø og Næsseby var dengang ét præstegjeld, og nabokaldet, Lebesby, Kjøllefjord og Tanen, var uden præst, saa han i 3 aar maatte bestyre ogsaa dette, og desuden bereiste han de to fjeldsogne Koutokeino og Karasjok. Stockfleth virkede for, at al undervisning for finnerne skulde foregaa paa finsk,– og han opnaaede, at det i 1848 bestemtes, at der ved besættelse af embederne som sognepræst i Finmarkens præstegjeld, samti Ibbestad, Trondenes, Kvæfjord, Lenvik, Tranø, Skjerstad, Saltdalen, Ofoten, Lødingen, Folden, Mo, Hemnes, Vefsen og Grong skulde tages særligt hensyn til de ansøgere, som havde aflagt tilfredsstillende prøve paa, at de besidder kund- skab i det finske og kvænske sprog. Ved Stockfleths virksomhed blev kjendskabet til det finske sprog almindeligere blandt præster og lærere, men paa den anden side gik det tilbage med finnernes kjendskab t-il det norske sprog, saa at arbeidet for at lære finnerne det norske sprog i skolerne atter er optaget i senere aar. Endnu i sine optegnelser fra 1826 til l834 kunde Rede skrive: «Religiøse sekter er saagodtsom ubekjendte i Finmarken. Man finder hist og her enkelte haugianere eller personer, som kjender i det mindste noget til og synes at ynde Hans Hauges skrifter, og som almindelig kaldes læsere; men de adskiller sig aldeles ikke fra menigheden. End mindre mærker man noget spor af hernhutere eller af de strengere orthodokse, hvilke mængden pleier at betegne med navn af hellige.» Læstadianerne og uroligheder i Koutokeino. Paa Sto(:kfleth.9 tid kom fra Sverige en religiøs retning ind i Finmarken, den saa- kaldte 1æstadianisme, en retning, der endnu er meget udbredt blandt kvæner og finner i Finmarken, mindre blandt nordmænd. Den gav i Koutokeino anledning til mord, efter hvilke fulgte henrettelser i Alten, og skrig og skraal følger endnu med denne religiøse retning, der vel kan benævnes en sekt, om end dens medlemmer som oftest hører til statskirken. Skjønt stifteren af denne sekt er svenske, har han dog havt saa stor indflydelse paa det religiøse liv i Finmarken, at han her maa omtales.
