FINNERNES OMVENDELSI:2 OG MlSSIONEN. 339 Der var en hel stab af missionærer og lærere, med kirker og skolehus, som von Westen havde faaet ansat for finnerne. I Finmarken var der: ‘ I Østfinmarken (1724: 787 finuer) en missionær for Varan- ger, Tanen, Laksefjord; 3 skolelærere for Varanger, Tanen, Kjølle- fjord og Laksefjord; en kirke i Varanger, et forsamli11gshus paa Guldholmen for Tanen, et kapel i Lebesby i Laksefjord, to skoler-, en ved Varanger kirke, en ved Lebesby kapel. l I Porsanger i Vestfinmarken (282 finner) var en missionær for Porsanger, en omgangsskolelærer for Haarvik, Indre Leirpoll, Kistrand og Smørfjord, en kirke i Kistrand. I Alten i Vestfiumarken (656 finuer) var en missionær for Ingø, I–Iammerfest, Alten og Loppen, 3 skolelærere i Kvalsund for hammerfestfinner, i Korsnes for sjøfinner i Alten og en for fjeldfinner i Alten og Eggeskal. I dette distrikt var anordnet en kirke i Maci og fire forsamlingshuse i Kor-sfjord, Lerrisfjord, Kvalsund og Eggeskal. I alle forsamlingshusene holdtes skole. Efter von Westens død blev Eiler Hagerup hans efterfølger som lektor og missionskollegiets vikar. 1731 blev han biskop i Trondhjem; lektoratet og opsynet med missionen blev over- draget rektor Skanke,“ og biskopen blev udnævnt til medlem af missionskollegiet, saa bestyrelsen af den finske mission var ham betroet. Han døde 1743. Missionsgjerningen fortsattes ikke mere med samme kraft som før. Missionen forestod biskoperne Harbo (1743–1748) og Nan- nestad (l748–1758). Biskop Nannestad fik det finske seminarium oprettet i Trondhjem. I l754 blev pastor N. C. Friis i Bodø missionskollegiets vikar, en stilling, hvortil han ikke var skikket. Man vedblev imidlertid at holde missionærer blandt flnnerne ved siden af præsterne. Det i l752 oprettede sem-inaæ“ium j“rederiCianum i Trondhjem doteredes temmelig godt og var en fornyelse af det von Westen- ske, hvis elever skulde oplæres til at blive missionærer for fin- nerne og tale disses eget sprog. Missionærer udtoges fornemmelig af latinsko1ens disciple. 1758 tillagdes der disse discip1e, naar de var afgaaede til universiteteti Kjøbenhavn, stipendier ved dette, dog maatte deres antal til samme tid ei overstige tre. Den betydeligste mand ved dette sominarium var Knud Leem. Han kom 1725 til Porsanger, blev 1728 sognepræst i Alten, hvor- fra han forflyttedes 1734. 1752 blev han doCent i finsk ved seminariet i Trondhjem, i hvilken stilling han blev til sin død i l774, og ved hans død ophævedes seminariet Man mente at gjøre finnerne en større tjeneste ved at lære dem norsk.’ Kjend- skabet til det norske sprog blev i den følgende tid mere almin-
