FINNERNES 0MVENDELSE OG MISSIONEN. 323 havt sin indflydelse paa de omboende flnners religiøse opfatning, maaske paa den maade, at de har blandet sin egen og den frem- mede religion, og svage og lidet modige, som de er, har de, som ovenfor omtalt, optaget baade guder fra asatroen og fra de kri- stelige- religioner paa runebommen og i sine religiøse forestillinger sammen med det, de maatte have af overjordiske væsener i sin egen religion. I Sverige benyttede Magnus Ladulaas (1278–l290) sig af de saakaldte birkarle til at kræve skat af finnerne, og Se-he“ffer mener, at der siden Magnus Ladulaas’ tid altid har været kristne i Lappland. Men disse birkarlenes tid med plyndringer og udpresninger har neppe været skikket for nogen missionsvirksomhed. I «Folkevennen» l865 berettes, at 1=usserne 132O skulde have ødelagt den gamle Utsjok kirke, der skal have ligget ved Tana paa det sted, som nu heder Puoriskirkko (d. e. gamlekirken), men at der saa tidlig som l32O skulde have været en kirke i Utsjok ved ’I’ana, synes i og for sig lidet sandsynligt. Tilløb til at omvende og døbe finner blev gort af sven- skerne i det 14de aarhundrede, idet erkebiskop Hemmingi 1345 gjorde en reise, paa hvilken han indviede en kirke i Torneå og døbte der baade kvæner og finner. I aaret 1389 sendte dronning Margrete, paa forestilling fra to erkebiskoper, fra Malmø et langt paa latin affattet for- maningsbrev til alle Lapplands indbyggere om at omvende sig til kristendommen – Paa dronning Margretes tid var der i Sverige en finsk kvinde Margrete, der var kristnet og søgte at vække interesse for den finske mission. Hun kom til dronning Margrete og har maaske foranlediget den nævnte latinske skrivelse, som l389 udstedtes til finnerne, hvori de formanes til at tage mod den kristne tro. Hun kom til benediktinerabbeden Stein i Munkeliv kloster i Bergen (1405–l426), og han anbefalede hende til erke- biskopen af Upsala. Hvad denne Margrete og det latinske brev har udrettet blandt finnerne, er ikke omtalt. Erik af Pommern anmodede i l4l9 domkapitlet i Up- sala om at sætte igang omvendelsesverket blandt finnerne, hvilket forsaavidt var uheldigt for Norge, som de norske finner derved i geistlig henseende kom under domkapitlet i Upsala. 1 I det før omtalte brev til pave Nicolaus V fra omkring l450 (se ovenfor, bind I, pag. 3) omtales, som det sees, nogle af de norske finner delvis som troende «paa Jesus og Maria». I den katholske tid kom mange flnner saa vidt i sin kri- stendom, at deres børn blev døbte, og at præsterne gav sin vel-
