F1NNERNEs OMVENDELSE OG 1mss1oNEN. 321 almindelighed hensætter finnernes omvendelse til kristendommen, brugtes ikke længere dette ord i denne form og ei heller i denne betydning. Naar de nu betegner nadverdens meddelelse med det af þjönasta dannede die-vnas, viser dette netop, at ordet hos dem har været i brug ligefra den tid, da det uforandrede þjöna-S–ta endnu brugtes Finnerne lod sine børn døbe og gik selv til alters, førend den finmarkske mission traadte i virksomhed. Kaldtes de end hedninger, saa er de altsaa dog døbte (kristnede) hedninger. Kristendommens ælde blandt finnerne vises ogsaa af nogle levninger af den romersk-katholske kultus og kirkeret. Hellig- holdelse af visse dage, som ogsaa iagttagelsen af julefaste, kan neppe have faaet indpas hos finnerne efter reformationen. De maa have antaget og bekjendt sig til kristendommen væsentlig i dens romersk-katholske form. Et andet vidnesbyrd er den blandt vore finner herskende sædvane ved møde at tiltale et menneske med navnet .fadder, dersom de staar i et saadant forhold til hinanden som det, hvilket vore forfædre betegnede med ordet guðsifiar (latin (–ognatio spiɔ“i- tualis). Aarsagen ti1, at de lægger vægt paa dette forhold, kan alene have været den omstændighed, at efter kristenretten var ægte- skab forbudt imellem dem, der stod i saadant aandeligt Slægtskab til hinanden. Adskillige af Norges finner maa efter dette antages at have bekjendt sig til kristendommen temmelig længe før reformationen under paavirkning af nordmændene. Flere af de ord, hvormed de betegner begreber særegne for de kristnes forestillingskreds, antager FritZner at være af russisk eller slavisk herkomst. Ordene rist-manna (daabsbarn, barn, som skal døbes) og ristasef (døbe) anser FritZner laant fra det russiske sprog og at have sin oprindelse fra ordet krest ɔ: kors efter den med daaben forbundne korsbetegnelse (oldnorsk prima-ignan), som kom til at give daabe- handIingen dens navn. En præst kaldes af finnerne bappa (russisk ]9Op)ɔ og en hedning kaldes baken (russisk poganin, gammel- slavisk pogan, af latinsk paganus). At det kvænske eller karelske sprog herved har udgjort et mellemled, er efter Fritzner sand- synligt. Disse af FritZner nævnte ord anser O–vigstad for direkte laant af kvænsk, saa de er ikke noget vidnesbyrd om russisk paavirkning. Men det har vistnok staaet saare smaat til med den kristen- dom, som fik fodfæste iblandt finneme. Kristelige forestillinger kom til at modificere deres religiøse begreber, dels ved at om- danne deres egne forestillinger om deres nationale guddomme i overeusstemmelse med kristendommen, dels ved at forøge gjen- 21 – Finmarkens amt II.
