OVERTRO. 3l 7 paaspændte igjen; thi da vil dødningerne gaa afveien, og hesten samtidig lægge tilsprangs. Den forestilling er gammel og udbredt baade i de nordiske lande og Tyskland, at man kan blive synen og faa øie paa over- natnrlige væsener ved at se gjennem et hul. Det kan være et naturligt hul i et træ, tysk elfenloch, eller hvor en kvist er trykket ud af en planke, paa dansk marehul, stundom og, som i Holbergs «Uden hoved og hale», gjennem nekkelhullet paa en kirkedør. Ofte ser man gjennem hulaget (nakkebaaudet) paa sin hest, eller gjennem bigselringen, gjennem skagleøiet, under benene paa hesten, under sin egen eller andres arm, helst den venstre; man kan ogsaa se gjennem fingrene. I Nordland heder det, at hvis hesten standser, uden at man kan faa den frem, saa skal man lægge begge eresnipperne sam- men og se gjennem dem; da faar man se den, som holder hesten, og da maa han slippe. I «Gamla segner fraa Valdres» (.]. E. Nielsen) heder det: «Kom hit,» sa’e ho Berit, «so ska du faa sjaa ain gild’e Raig me Jolesvaina.» Ho sette daa vingstre Hønde si inn i Si’a aa ba bo Gudbjørg sjaa igjeno de Hole, som vart unde Arme hennar. Da saag ho, de kom ri’ande ut or Ulshouge ai Ra so lang’e, at bo naadde radt aat Prestgarde. Hos Saxo i Rolv Krakes sidste kamp, faar den segnende og dødstrætte Bjarke eie paa Odin paa samme maade. Hans hustru Ruta lader ham se under sin venstre arm. Forestillingen kjendes fra Orvar-Odds saga, hvor Odd kjæm- per med troldkyndige og undrer sig over, at alt ryddes foran hans modstander Alvs mærke, men Alv ser han ikke. En af hans folk tager da sin haand op mod hovedet og anmoder Odd om at se under hans haand. Da saa han Alv, som stadig fulgte sit mærke, og af hver finger fløi der en pil, og hver pil traf sin mand. – Efter en anden version saa han tre fare sammen, Gyda, Alv og Vidgrip, og Gyda viftede med haanden og havde nogle blodige fryndser, og hver den, hun slog til, faldt død om.
- I visen om Steinfinn Fefinnson gjenfindes den samme fore-
stilling i et par vers. Det heder-: Du legg deg Steinfinn Felinnsson upp unde hestebarkji; soten negpäar, i ski-imslo ser: daa maa du, Steinfinn, vakne. Steinfinn laag unde sotehalsen, han søtan sengji salmar, daa neggja soten, i ski-imslo saag, aa daa mone Steinfinn vakne.
