316 Fm1uAH1(ENS AMT. finner, som fører lig, at vise dem ærefrygt, forat de ikke skal blive vrede og gjøre færden tung og ulykkelig. Finnerne tror ogsaa, at de døde kan skaffe godt føre, hvis det er daarligt, naar de skal føres til kirkegaarden. Hvor vrange de døde kan være, fik for 50 aar siden en gammel graver føle. Han skulde føre en død fra Koutokeino til Alten. Øvrig- heden havde befalet 1ægen at skjær-e den døde op, fordi han havde faaet en udød. Da den gamle graver reiste med den døde, begyndte den døde at plage ham. Først blev han saa tung, at renen ikke orkede at drage, skjønt føret var godt. Da gjorde graveren holdt og lod renerne beite. Da han saa reiste igjen, faldt den døde ud af kjerrisen, uden at han mærkede det. Han vendte saa tilbage, og da han fandt ham, var han saa fæ1, at han næsten ikke turde tage ham op i kjerrisen. Han dristede sig dog til at karke (snøre) ham fast i kjerrisen; men da gik dragrebet af. Han gjorde det istand og kjørte videre. Da gik tømmen af hos den ren, som drog 1iget, og renen satte afsted ud i vildmarken med den døde. Han kjørte da efter med den anden ren næsten en mil i vildmarken. Da han naaede renen, var han baade ræd og sint og sagde høit til den d.øde: «Hvis du nu ikke hører op med at plage mig, lader jeg dig igjen her, saa kan, om du saa vi1, dyrene æde digl» Derpaa klarede han sig godt til Gargia-bakkerne Der slog den døde sig atter vrang, og han maatte igjen tale til ham; saa hørte han op med at plage ham. Endelig kom han nær sjøen, og da han var træt, lagde han sig til at sove; men han fik ikke længe ro,“ for den døde selv kom til ham og sagde: «Lad os reise igjen; jeg har hast, før doktoren reiser til Kaafjorden.» Da reiste han videre, og da de kom til Bossegoppe, skulde doktoren netop drage til Kaa- fjorden; men da han fik høre, hvad graveren førte med sig, kom han iland og tog imod 1æsset. Er alle forsigtighedsregler iagttagne, og den afdøde ikke desto mindre viser sig siden, saa er det noget, han vil have aabenbaret for de efterlevende. I saa tilfælde skal man frimodig spørge ham, om han har noget vigtigt at meddele. Hvis man ikke gjør det, vil man faa flere besøg, indtil han faar udtale sig. Den døde selv kan ikke tale, før den levende begynder. Dødninger foretager vandringer, to, tre og tildels flere ifølge, naar nogen i bygden skal dø. Nogle ser saadanne paa fastende hjerte, andre i mørket. Naar en hest standser paa alfarvei og ikke vil gaa frem, saa er dødninger paafærde Hvis man da løser bogtræerne og kiger mellem hesten og bogtræet fremover, vil man kunne se dem; men man maa snart faa bogtræerne
