OVERTRO. 3 l 1 han kommer i en baad og lægger fra land, selv om det er godt veir, og han har et lidet stykke at fare. Glemmer han at gjøre dette, bliver formularen uden virkning for ham senere. Formu- laren maa følgelig læses for hver baadtur, man gjør. Naar der saa indtræffer uveir paa sjøen, kan man være sikker for ikke at omkomme derved, at baaden fyldes af bølger, som bryder, men ikke for kuldseiling. Naar bølgen truer med at bryde over baaden, reiser ved- kommende sig op, ser mod bølgen, plystrer, njurgada, og vifter samtidig med høire baand til bølgen. Den truende bølge bryder øieblikkelig og skummer, før den naar baaden. Man sætter ondt paa andre oftest ved dødninger, men til dette behøver man en formular. For at redde eller fri en fra paasatte dødninger maa man være dygtigere i kunsten end han, som har sat dem paa. Hertil bruges ogsaa formularer, undertiden med brændevin, hvoraf trold- karlen helder lidt i sin ene haand, og den besatte faar deri se bil- ledet af ugjerningsmanden. Undertiden spørges den besatte, om han vil have dødningerne sat paa ugjerningsmanden selv eller sendt til den kirkegaard, hvor de hører hjemme. Den store rolle, dødningerne spiller i finnernes folketro og trolddom, vidner om, at troen paa og dyrkelsen af dødninger er gammel og national hos dem. De gamle forestillinger om død- ningerne har, som i saa mange tilfælde, saaledes ogsaa i de to foranstaaende midler, været levende nok til at trænge den kristne n1agis djævle og onde aander ud og sætte den hjemlige dødninge- tro isteden. En trylleformular bruges til at faa ræven t-il at springe lige paa den spændte rævesaks. Dog maa ræven træffe til at være nogenlunde nær saksen. Den springer med skrigende lyd i saksen. Hermed kan sammenlignes de norske «fiskebønner» og «veide- bønner». Formularer bruges ogsaa, naar to troldkarle træffes og vil forsøge sine kunsten Det heder, at i gamle dage maatte den svagere i kunsten bukke under enten straks eller kort tid efter Denne tro er af finsk oprindelse. Ogsaa fra andre folk af samme stamme, f. eks. samojederne, har man fortællinger om en slig væddekamp mellem to troldkarle (to tadibée1y. Skal en lære sine troldkunster fra sig til en anden, maa de begge gaa ind paa en kirkegaard (jfr. ogsaa Qvigstad og Sandberg, «Eventyr», pag. 183 og 190 o.s.v.); ellers vil den, som skal lære hekseformularerne, ikke huske dem i længden; læres de paa en kirkegaard, sidder de fast i hukommelsen.
