Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/319

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

31O F1N1uAm(ENs AMT. sig burtigere, og ser man fremdeles paa det, kommer det nær- mere og nærmere, til det endelig kommer til en. Ældre folk forbyder derfor nordlyset. Naar nordlyset bevæger sig børn at staa og se eller tale til hurtig og Samler sig mod en himmelegn, saa ventes veiret fra den kant. Om torden. Naar tordenslagene er usædvanlig voldsomme, og naar det lyner mere end sædvanlig, da er der paa vedkom- mende sted ført et ugudeligt liv med banden, kortspil, drukken- skab, horeri og lignende Torden kaldes ofte af finnerne Hærra vuoibme, Herrens kraft. Tordenen ansees for at være et levende væsen, som arbei- der paa Guds befaling. Högström omtaler, hvorledes finner, da de blev spurgt, om stærk torden var hørt i fjeldene, svarede: «Gud hørtes at leve endnu i sidste sommer.» Dette hændte dog langt tilbage i tiden. Naar lynene om vinteren er hvide, bliver det sne, er blinkene røde, bliver det regn og mildt veir. Naar tordenen om sommeren slaar med tunge slag og dump lyd, bliver det koldere veir; er Slagene lette og ligesom rullende, betyder det langvarigt solskin. Farer tordenveiret mod havet, bliver det kolde havvinde med skodde og koIdere veir. Klar himmel og stille paa selve nytaarsaften varsler et mindre godt aar baade paa land og bav. Klar himmel helligtrekongersdagen med rødligt skin af solens straaler paa fjeldsiderne er mærke paa en varm sommer. Hvis solen tiner sne, selv om det er lidet, mellem Matbis- dagen, 24de februar, og Maria bebudelsesdag, 25de marts, saa er det mærke paa en kold vaar; men det er mærke paa en mild vaar, hvis det er koldt veir til 6te april. Hvis der paa Maria bebudelsesdag er klart veir og stille, bliver det mindre godt sommerfiske; men snefald og nordlig vind er et godt mærke, især for seifisket til sommeren. Sankthansdagen, 24de juni første dag, koges første gang den løbet melk, og fra den dag kan bliver ikke god, hvis man lager Mærke paa kold sommer Sankthans. Heksej’ormularer. Finnerne hvilken de tror at kunne tage saa at den ikke fylder baaden. Denne formular er omtrent der betragtes som sommerens saakaldte éuvkko-mielkke, sammen- der ystes. Sommerens ostelykke ost før. er det, at tordenen høres før har en formular, ved hjælp af kraften fra en brydende bølge, af fadervorets 1ængde, og den, som kan formularen, maa læse den sagte for sig selv, hver gang