0VERTRO. 297 Mange overtroiske forestillinger knytter sig til jiskeriet. Kommer man hjem fra fiske, skal man lægge den største og bedste fisk, særlig laks, kveite, uer og lignende, nederst i dyngen; thi der kan komme folk, som man ikke vil skal se hele fangsten, da det har uheldig virkning for fremtiden. Denne regel iagttages ikke paa fiskevær ved de store fiskerier. Naar man ror paa seifiske, og en anden baad kommer roende for ogsaa at fiske, og folkene vil vide, hvad der bruges til agn, da skal man ikke sige det; thi da- vil seien ikke mere tage paa angelen paa den fisketur. Ei heller skal man tæ1le, hvor mange fisk man har draget eller opgive tallet til anden baads mandskab, saa længe man fisker. Er man kommen paa land, saa kan man gjerne tælle og berette om fangstens størrelse. Faar man en fisk, ligegyldig hvilken art, med mere ophøiet (konveks) hjemekapsel end sædvanligt, er det et mærke paa frem- tidig fiskerlykke. Saadan fisk kaldes «fiskekonge». Naar store kveiter, som er overhændig fede, ligger paa grundt vand, og der kommer stærk vind med baarer, kan det hænde, at de flyder op og slipper ikke mere under sjøen. Om vinteren kan da kveiten fryse og vinden føre den til1ands. Dette er ikke nogen 1ykkefangst, men spaar heller om et eller andet uheld eller om modgang. Tegn paa fiskelykke i fremtiden er det, at der efter delingen af flsken mellem to eller flere bliver en fisk tilovers. Der bliver noget tilovers at dele næste gang, siger da finnen. Hvis der med dragnot eller synkenot fiskes en ugagnsfisk, guorööa-guolle, særlig rognkjæks, er det Varsel om uheld i fisket, idetmindste for den fisketur, som paagaar. Gjøres flere kast med not uden fanget, saa er fiskeredskabet gorttom, forgjort af en, som vil hevne sig. Det har mistet evnen til at fiske. Redskabet er forgjort paa den maade, at det synker saa sagte, at fisken har anledning til at komme unda. Selvfangende fiskeredskaber, som liner og garn, kan ogsaa være forgjort, saa at de intet fanger eller kun lidet sammenlignet med andres redskaber paa samme tid og sted. Fisken skyr disse forgjorte redskaber. Forestillingen er vistnok norsk, ialfald har vi tilsvarende tro om bøsser. Under sildefiske med garn kan fanges en sild mere rød end andre, og som, straks den er fanget, bliver blodrød over det hele. Da er der paa fangststedet kommet en morder for at drive sildeflske. Rygtet om, at en saadan sild, varra.salled, er fanget, udbreder sig hu1–tig; thi det er ogsaa sikkert mærke paa, at sildefisket er forbi; silden taaler ikke, at en, som har udgydt blod, driver fangst.
