OVERTRO. 289 kere eller svagere Vind, fortæller (efter Fr. v. Raumers Briefe aus Paris Zur Erläut. der Gesch.) en italiener, som under trediveaars- krigen opholdt sig i Danmark med den keiserlige arme. Mere om udøvelse af denne kunst, navnlig i Sverige og Frankrige, fore- kommer i Werlaufs Antegnelser til Holbergs lystspil. Lignende fortællinger om finnernes dygtighed i at frembringe vind paa den beskrevne maade har ogsaa Olaus Magnu.s“, Peder Claussøn og Halvard Gunnarsøn. I Olav den helliges saga er en fortælling om, at finnerne gjorde vind mod ham for at hindre hans fremkomst. Fortællinger fra senere tid viser, hvor almin- delig forestillingen om deres dygtighed i at gjøre vind var baade i Danmark og Norge (FritZner). I de gamle sagaer fortælles der ogsaa oftere, at troldkyndige mennesker frembragte uveir, dels for at hindre en fiendes frem- komst, dels for at volde et menneskes død. Især forekommer denne misbrug af kunsten at gjøre vind i de besky1dninger, som fremførtes mod, og de tilstaaelser, som afgaves af saadanne kvinder, som i det 16de og 17de aarhundrede var anklagede for trolddom. Et overhændigt uveir betegnes hos os endnu med udtrykket «gjørningsveir», et vidnesbyrd om, at man gjerne har tænkt sig et saadant foraarsaget ved trolddom. Peder Claussøn beretter om finnernes evne til at gjøre vind: «Hand kand oc giøre oc opvecke huilcken Vind som hand vil, oc synderlig den Vind, som hafuer blæst den Tid hand bleff fød, oc de som kiøbe Bør aff hannem, dem antvorder hand et Snøre eller Baand met tre Knuder paa, oc naar hand opløser den første Knude, faar hand passelig Bør, oc løser hand den anden Knude, da faar hand saa sterck Vind, som hand kan mest raade; men løser hand den tredie Knude, da gaar det icke aff uden Skibbrud oc Mandemiste.» Lillienskiold opregner i «Speculum boreale» en del af de over- troiske forestillinger, der var kjendte i hans tid i Finmarken. Han beretter: «En del spytter tre gange paa en kniv for at forgjøre sin næstes legeme, som besmøres dermed, paa det at skind og bud maa gaa af. En anden tager Salt med sig i kirken for dermed at gjøre andres fæ skade. En tredje forlyster sig ved at vække storm ved 8 kuuder paa et linklæde. Andre bekjendte, at de ved at stikke den høire fod i sjøen kunde reise veiret efter sin vilje. Ved skummende vand og melk paa ilden beskadigede de sin næstes legeme. Ved at sætte gjetehorn under bugen udmel- kede de en andens fæ. l)els u(1delte de sin traad af uld og 1inned til fiskeriets lykkelige fremgang Andre ved prætu, pratum, nestrum og nostrums.væmmelig udløb det onde forsæt udrette. En beskadigede ved eg i vandstampen andens idræt tilsjøs, og der 19 – Finmarkens amt II.
