288 FINMARKENS Amt vilde, dybe fossehøler, vulkaner eller huler; de mange steder i vort land, som har navnet «Helvede» eller «Pisler» (pinsler), bærer endnu vidnesbyrd herom. Andre eksempler er henlæggelsen af sjælenes renselsessted til Ætna paa Sicilien, eller til Hekla paa Island. Ogsaa til de store isskruninger langs Islands kyster er troen knyttet, man opfattede den eiendommelige knitrende lyd i isskruningen som jamring af de pinte sjæle. En viden berømt skjær-sildshule er det saakaldte 1(St. Patriks purgatorium» i Irland. «I Finmarken er der mange folk, mænd og kvinder, som siger, at de selv mod sin vilje, ser syner og ser-“døde“ vise sig for dem gjenopstandne. Et troligt tegn paa sandheden heraf er det, at naar de ser slige ting, vælder taarer pludselig ud af deres øine og de rystes med pludselig bleghed.» F Dette er den samme tro paa synskhed eller fremsynthed, som den dag idag er almindelig udbredt især i vore nordlige landsdele. Hyppigst træffes den i Nordland – jfr. Jonas Lie’s «Den fremsynte» – og i Skotland; paa det sidste sted gaar den oftest under navn af «the seCond Mght». Ellers er denne tro i lidt skiftende former udbredt ikke alene over Europa, men vist- nok over den hele verden. . “ Finnerne har som troldkyndige allerede fra gamle dage sær- lig været berømte eller berygtede for sin dygtighed i at gjøre vind eller fremkalde uveir. Saxo fortæller om et uveir,i bjar- merne paaførte Regner og hans hær paa hans krigstog mod deres land. l3jarmerne var vistnok forskjellige fra finnerne, men- hørte til samme folkestamme. I en geografisk ordbog forfattet før midten af det l4de aarhundrede, fortælles om finnerne, at om nogen er paa seilads langs deres land og der opholdes af mangel paa føielig vind, da byder de ham vind tilkjøbs; de skafferü den tilveie ved at tage et nøste opvundet af traad, hvorpaa der er kyttet flere knuder; de løser saa en eller flere af disse knuder, eftersom de vil have vinden mere eller mindre stærk; vinden kan undertiden blive saa stærk, at den volder deres død, som har kjøbt den. Kunsten at gjøre vind er dog ældre end vore allerældste efterretninger om finnerne. Den omtales baade i 0dysseen og i Virgils Aeneide. I Ba-nulph Higdens Polychronicon fortælles der, at troldkjærringer paa øen Man solgte de sjøfarende vind, som leveredes disse i knuder paa en traad. Efter B. Beekers BeZauberte Welt (Amsterdam l693) fik Daniel Blefken sig overladt af en præst paa Island 3 knuder i et lommetørklæde med den besked, at han skulde løse knuderne, naar han vilde have god vind, hvoraf han ogsaa med nytte be- tjente sig. At man i Norge solgte vind i et lommetørklæde, som man aabnede mere eller mindre, eftersom man vilde have stær-
