286 FINMARKENS AMT. svin. Hun havde været med at forgjøre Peder Mikkelsen selv fjerde i Kiberg. Hun var da i en falks lignelse. Item bekjendte hun, at hun var med Lissebet og Guri og nogle andre, som hun ikke vidste navn paa, at sætte grinde for fisken udenfor Vaardberg; dog var fiskene saa mangfoldige, at de trængte den sønder, saa der kom nogen fisk igjennem. Hun blev dømt til ild og baal. Videre kom for retten G:jertrud Thronnsdatter, Tolufs kvinde af Ekkerø; hun bekjendte frivillig at have lært trolddom af en kvinde, Kirsten, i Tromsø len paa en gaard kaldet Gibostad. Hun gav hende det ind i en drik el. Hun prøvede sin kunst først paa et lidet lam, hvilket hun gav lidt drikke, og derpaa bad det sprække; straks skede det. Hendes gud lod sig kalde Abedon. Hun bekjendte, at forgangen aar var hun samt Elli Sigvarts- datter af Ekkerø og Thorgrim Jounsens kvinde, Marthe, forsamlet at forgjøre hendes forrige mand Oluf Jonnsøn og de andre, som var med ham over paa russesiden efter mose. Da var Torgrims kvinde i en svanes lignelse. Hun blev dømt til at straffes til ild og baal. Det er foged Knud Jensen Ørbe(:h, som har dømt alle disse kvinder, og thingene er holdt dels paa Var-døhus, dels paa Vadsø og i Kiberg. 0vertro. De ældre præster mente, at der ikke var synderlig overtro i Finmarken. Sto(“kfleth skriver saaledes: «Efterat de overtroiske forestillinger, som folket nærede i den hedenske tid, forestilledes for det som falske og fordommelige, saa er disse ogsaa saa godt som ganske forsvundne ved kristen- dommens indførelse af v. Westen og medarbeidere; bestemte over- troiske forestillinger har de ialfald ikke, ligesaalidt historiske sagn.» Rede skriver, at der hersker vist ikke mere, men snarere mindre overtro i Finmarken end i mange af landets øvrige egne. Efter de anmærkninger, som ledsager Qvigstads og Sandbergs eventyr, og endnu mere efter de oplysninger, som er meddelt af lærere blandt finnerne, saaledes af O. Thomassen i Billefjord i Porsanger og af .]. Matheussm i Snefjor(l i Maasø herred, kan dette ikke være rigtigt. .I. MathPussPn skriver saaledes, at hvis man skulde berette om al overtroen hos finnerne, saa vilde det blive en skrivning, som aldrig tog ende. At der hos finnerne den dag idag er en hel liden verden med overtroiske forestillinger, vil vistnok sees af det følgende, men hvorvidt disse forestillinger er en alment levende tro, derom kan kun den, som forstaar deres sprog og lever.blaudt dem,
