BH.*EN1)TE THo1.1)Hv1N1)ER. 28–5 Adrianns kvinde i Kiberg. Hun bekjendte da at have lært trold- dom af Torstens Marette, som før boede i Havneberg; hun gav hende det ind i et stykke smørogbrød. ’ Noget derefter aabenbarede den oude, som lod sig kalde J ermund, sig for hende. Hun prøvede først sin kunst paa en smale, som hun bandede, og som straks døde. Hun var med –at for- gjøre Anders Hess’s skib af Bergen, og da var hun i en svanes lignelse. Hun og Guri og Thomas Pedersens Anna havde sat ild paa Hans Christensens huse i Kiberg. Ligesaa havde hun været med Guri og nævnte Anne paa at forgjøre Peder Mikkel- sen i Kiberg selv fjerde, da han var dragen over paa russesiden i kobbeveide; da var hun i en svanes lignelse, Guri i en gaas’s og Anne i en falks. Den 17 de marts l653 kom for retten Baarnne Oelsdatter, Oluf Gundersens kvinde af Syltevig, for trolddomskunster. Hun bekjendte at have lært sine trolddomskunster af Torstens Anne i Syltevig, som gav hende det ind i et stykke fisk og brød. Hun prøvede sin kunst paa en hund, som døde. Da Christen Jensen, velbyrdig Junkers foged, drog vest i; lenet i thingreise og var i Syltevig, blev hun vred paa ham, fordi han blev uenig med hendes mand. Derfor gav hun ham noget brændevin at drikke, ønskede djævle deri, hvoraf han blev forgjort og siden bekom sin død. Samme aar var hun med en ganske hob troldkvinder, som hun ikke kjendte, med at for øre de hollandske skibe, som blev paa Sletnes. Da var hun skabt i en graa falk. Hendes gud kaldtes Macome. For slig hendes udediske gjerninger baade mod Gud og mennesker blev hun dømt til at sti-affes paa hendes krop til ild og baaL Samme dag kom for retten Anne Pedersdatter, Thomas Peder- sens kvinde af Kiberg. Hun bekjendte noget med trolddoms- kunster at kunne omgaaes, men vilde ingen synderlig forklaring derpaa gjøre. Den 20de marts l653 blev Lissebet Poulsdatter i en ført for retten og spurgt, om hun vilde staa ved sin bekjendelse paa thinget den 28de februar. Hun svarede, at alt, hun havde be- kjendt. i alle maader var sandhed. Hun blev da dømt til at straffes til ild og baal. Saa kom for retten Anne Pedersdatter, Thomas Pedersens kvinde; hun bekjendte, at hun havde lært sine kunster af Bodel, Aksel Andersens kvinde i Vadsø, som nu blev brændt. Hun gav hende det ind i et stykke smørogbrød, hvoraf hun blev ilde tilpas. Saa aabenbarede den onde sig for hende, og han lod sig kalde,Zakarias Gud. Hun prøvede sin kunst paa sit eget
