, NOAIDERNE OG RUNEBOMMEN. 253 fra hedenskabet og grundede sig alene paa overtro. Dette gik nok de gode folk nær, hvorfor de efter gudstjenesten sendte mig en deputation, som skulde retfærdiggjøre dem. Jeg fik da følgende forklaring Ti-ommen bestod af et kobberbækken, over hvilket var spændt et renkalvskind, bemalet med forskjellige figurer; paa dette kastede de tærninger eller smaa kugler, og eftersom disse faldt paa de forskjellige figurer, troede de, at Herren selv anviste dem, i hvad retning de skulde drage med deres ren, hvilket jo for dem var et livsspørgsmaal. Jeg gjorde dem da opmærksom paa, at de ingen grund havde til at antage, at Gud paa denne maade vilde vise dem veien. Hertil svarede de, at Herrens disciple jo havde kastet lod om, hvem der skulde blive apostel i J udas’s sted.» I Norge er der for tiden ikke nogen fuldstændig runebomme paa noget af museerne. Paa det etnografiske museum i Kristiania er der en træskaal med haandtag til en runebomme, medens skindet med figurer mangler. Denne skaal er fundet under en sten i Hammerø i Nord- land for omtrent 25 aar siden, hvilket vil sige omkring 1880. En runebomme sendtes af kapellan Bødtker paa Tromsø i 1761 til biskop Gunnerus (se Gunnerus brevveksling i Trondhjems Videnskabsselskabs skrifter 1895, pag. 113, og 1896, no. 4). Nu er der ifølge meddelelse fra Overlærer Rygh ingen runebomme i Trondhjems videnskabsselskab. Efter en notis, skrevet med W. F. K. Chri?sties haand, i Bergens museum eiedes en beskadiget norsk runebomme af selskabet i Trondhjem. I Friis’s Lappisk Mythologi, runebomme no. 6, pag. 38, er der afbildet en runebomme fra Bergens museum med skaft af renhorn. Tegningen ligner den, som findes afbildet i Leems: Finmarkens beskrivelse pl. XC og XOI, og som efter Leems angivelse pag. 467 var fra Merakerfjeldet. Men denne runebomme i Bergens museum er bragt istand efter foranstaltning af stiftamtmand Christie, der oplyser, at han paa en bomme med orebark har ladet male flgurerne efter Leem, og det er denne runebomme, som er afbildet hos Fl-iis. Denne bomme, der vistnok er eskimoisk, har ogsaa skaft af renhorn, hvad finnernes runebommer ikke havde. Ogsaa hammer og ring er forfærdiget af museet. I det svenske riksmuseums etnograflske afdeling er der efter meddelelse af professor Ifi. S–jögren 29 stkr. runebommer eller næsten samme tal, som von Di12ben opgiver. Af disse er 25 fra .‘î.9ele Lappmark; ved de andre 4 mangler angivelse om, hvorfra de er komne. Alle disse runebommer er ved de saakaldte kirke- visitationer indsamlet af “præsterne og taget vare paa for at mod- arbeide de hedenske ceremoniers vedvaren; de er indsendte til domkapitlet og derifra til Statens historiske museum.
