NOAIDERNE OG RUNEBOMMEN. 25I «Fordi det er Leib-olmai, som gud for skytteri, der giver skytteren bjørn, værdiges kvindekjønnet ikke, naar bjørneskytte- ren kommer hjem bærende paa bjørnekjødet, at gaa i selskab med mandspersoner at takke Leib-olmai med sang, for han gav skytteren bjørn; men de skal møde skytteren med orebark i munden at sprøite imod ham, og igjennem den samme dør-, som skytteren bar kjødet ind i finneteltet, værdiges kvindespersouer ikke at gaa ind, men de maa gaa ind bag i teltet, og naar mandspersonerne har kogt kjødet, værdiges kvindespersoner ikke at tage derpaa med sine hænder, men der bliver dem af mands- personerne præsenteret kjed til munden paa en stikke.» Noiaderne behøvede ikke altid en runebomme for at raad- spørge; de kunde ogsaa benytte andre redskaber. I ()laus Magm1s’s «Historia», 3dje bog, no. 17, fortælles, at finnerne for at faa vide, hvad der sker paa fjerne steder, slaar paa en kobberfrosk eller kobberslange og juoiger dertil, hvorpaa fi11nen falder i ekstase o. s. v. Sche.ffer beretter, at finnerne undertiden istedetfor runebomme benytter øksen, og det er tilfælde i Ume Lappmark og maaske andre steder. De hænger da øksen op i taget paa hytten i et baand midt paa skaftet, og de taler da til den i visse formler, og den bevægelige øks dreier sig, indtil den kommer til hvile og staar stille. Da lægger de nøiagtig mærke til den himmel- egn, mod hvilken skaftet dreier og standser. Det er i den ret- ning, de den følgende dag gaar paa jag-t, og da vil de der i skogene finde vildren, fugle og andet vildt. Undertiden anven- der de en sten, som er taget fra et fjeld, som er helliget stor- junkeren. Denne hænges op og tiltales paa samme maade som øksen og viser dem den vei, de skal følge for at jage heldig. Efter .I. Kildal kunde en bøsse eller et hesteben benyttes istedetfor runebomme. Noaider, som ikke har runebomme ved haanden, og gemene afgudsdyrkere, som ikke eier runebomme, runer ved en bøsse, som de hænger op i et baand; saa gjør de spørgsmaal til den, om de skal øre det eller det; er det nei, bevæges ikke bøssen; men naar de atter spørger, om de da skal gjøre anderledes, saa eller saa, da bevæges bøssen til ja-svar. Med et hesteben runes paa samme maade. Efter Forbus kunde man istedetfor runebommen bruge l) et dall-laag„ hvorpaa der var ridset eller med kul tegnet s“igna et Chara(–teres, 2) en sten og en kobberkjedel, 3) et kvindebælte, 4) hesteben, 5) en økse og en sten, hvorved synges, saa længe instrumentet bevæger sig. Hammond omtaler, at der i 1723 paa Inderøen i Trondhjems stift var en finnefamilie, der brugte mandens øks og kvindens bælte som orakel. Jessen skriver: «Døtrene maatte, som alt kvindekjønnet,
