250 F1NMARKENs Amt Finnen kan ved runing faa at vide, naar han skal flytte sin gamme eller sit telt til et andet fjeld for at faa bedre mose til sine rensdyr. Bliver ringen staaende paa teItet- eller gammen indeni cirkelen, da skal han blive, hvor han er. Derhos staar denne figur 22 der, som før er omtalt under Jamicutschi (no. 17), til brug, naar nogen er dødssyg. Naar de har lovet offer, og ringen forlader dødningernes vei, da kan den gaa hen til denne figur-, hvilket betegner, at den syge beholder livet. No. 23. Leib-olmai, bjørnemanden, beskjærmer bjørnen som et l1elligt kreatur og giver derhos finnerne bjørn, naar han spør- ges eller ombedes. Egentlig betyder navnet ore-manden; thi leib er oretræ, og olmai er en mand. Da bjørnen sædvanlig holder sig til oreskog for at æde, især tnrt, og Leib-olmai er patron over alt dette, saa mener de, at han er en beskytter af bjørnen. Naar de ikke har søgt hans hjælp, saa skal de ikke alene ikke faa bjørn, men han kan endog hjælpe bjørnen til at rive dem istykker. Naar de, før de gaar ud for at veide bjørn, ved runebommen har ansøgt ham om, at han skal unddrage bjørnen sin beskjærmelse, kan han hjælpe dem til at faa skudt bjørne11. No. 24. Bjørnen. Biri, holdes af finnerne for et helligt kreatur. Skjønt de vel holder alle de kreaturer af vilde og tamme dyr, som kan ædes, for hellige, saa nyder bjørnen stor anseelse, og de ærer den med navnet Imels eller Guds hund. Men hvor hellig de end holder den, vil de dog gjerne fremfor al anden mad æde bjørnens kjed og sælge dens skind for at mætte maven og fylde pungen. Naar en fin har skudt en bjørn og kommer hjem, gaar han ikke straks ind i hytten, men tager en orekjep og stikker ind i hytten ved gulvet. Naar hans kone ser den, griber hun straks efter (len, men han drager den til sig igjen, hvilket gjentages endnu to gange; konen ved da straks, at den hellige Guds hund, bjørnen, er fældet, og gjør sig istand til at tage imod sin mand ennem den dør, som kal- des uks. Naar han ved kjeppen har tilkjendegivet sin heldige jagt og træder ind gjennem nævnte uks eller dør, sprnter hun straks hele hans ansigt til med tygget orebark fra munden. Er der flere i selskab med ham, som undertiden hænder, faar de en lignende salving af hende, hvilket sker til en forsoning for manden og dem alle, at de har fældet den hellige Biri. Saasnart manden har stukket ind orekjeppen til hende, begynder straks konen i hytten og manden udenfor hytten at juoige, og manden gaar juoigende ind i hytten og bliver efter foreskrevne maade tilligemed sit selskab salvet, men fortsætter dog sin juoigen indtil endeu, før han vasker af sin salvelse. „ .Y. Kildal skriver: “
