242 “ “ FINMARKENS AMT. Hvis man lægger et pengestykke eller en ring paa trommen, saa vil ringen ikke flytte sig, hvis den træffer til at ligge paa et knudepunkt. Disse knudepunkter vil ligge paa forskjellige steder, hvis man slaar paa forskjellige steder paa trommen, men de vil selvfølgelig altid paa den samme tromme ligge paa samme sted, hvis man slaar paa samme maade paa samme sted. Der er da neppe tvil om, at en noaide, som kjender sin runebomme nøie, har det i sin magt at slaa slig, at ringen bliver liggende paa steder, hvor han ønsker, eller paa de figurer, som er tegnet paa trommen. Er det da en vis mand, kan han give gode raad, der faar en magisk farve, og han kan ogsaa tromme sig til en offersmaus, om han saa ønsker. Dette udelukker jo ikke, at der kan have været noaider, som trommede i god tro, ligesom der endnu gives overtroiske men- nesker, som bruger de rent mekaniske indretninger, der kaldes psykografer, og som de selv ubevidst hevæger. Det heder i Nærø-manuskriptet, at det er ikke alle finner, som har runebommer, eller om de end har dem ved arv, enten efter sine forældre eller andre (thi de gaar i arv og holdes for kraftigst, jo ældre de er), saa hverken forstaar de at spille paa dem, ikke heller vil satan værdige at svare dem ved andre, men alene dem, som han efter lang tro tjeneste befinder dygtige til at beskikke til sine noaider og profeter iblandt dem; disse er saa mange, desværre, at næsten hver tredje eller fjerde fin er en noaide. Naar nu en fin vil spørge sine guder til raads og vil vide tilkommende ting ved runebommen, og han ikke selv er en noaide, saa lader han en anden noaide med den ham- mer-, som hører til, slaa paa runebommen, efter hvilke slag den messingring, han har lagt paa runebommen, flytter sig til det sted, hvor han, satan, vil have den og derved betegner sit svar. Naar den kommer did, bliver den staaende der saa fast, at de ikke med al sin kunst og magt kan bringe den til et andet sted, som de tidt gjerne vil, naar ringen kommer til at staa paa et ulykkeligt sted, som enten betegner dem døden eller anden u1ykke, med mindre de lover offer til den eller den afgud (som de har valgt ved den tid at søge hjælp hos); thi da flytter ringen sig ved nye slag paa bommen og gaar til et andet lykke- ligere sted. Runebommen har de i forskjellige former, den ene er ikke lig den anden; somme er store, somme er smaa, somme er gjort alene med karakterer og somme med billeder, alle tjener de til satans dyrkelse, men nogle kan efter større korrespondence med djævelen være opfyldte med flere guder end andre. Mærkeligt er det, at stundom vil djævelen ikke svare dem ved runebommen,
