F1NNERNES GUDEL‘ZERE. 235 æde saadanne noaide-gadser, hvilke de fanger saaledes: Om natten lægger de lige udenfor sin gamme en finnestøvle, i hvilken en eller to af disse smaa djævle lægger sig til at sove, og naar fin- nerne om morgenen mærker, at der er noaide-gadser i støvlen, lægger de det ene knæ paa støvlen og binder ti1, forat de ikke skal løbe ud. Saa bringer de dem ind i hytten, hvor de dræber og steger dem. NoaiddegaJ(?e bruges i Finmarken om en noaides følge af aander. I L. Paus’s relation heder det: TZiaCkalag er et slags djævle som smaa børn. Disse fangede de i gamle tider i bjerge ved melkegrød paa et malet russefad, ved malede russeskeer, et nyt par komager og et nyt baand etc. Samme djævle siges at bo i vildmarken, og finnerne æder dem op; disse smaa spøgelser smager nydelig, fortælles der. Leem siger, at de saakaldte öakkalaggak af en del troedes at være spøgelser“i smaa børns gestalt, men at en porsangerfin be- skrev dem for ham som et slags smaa dyr, der holdt sig i dybe vandkilder og i sin skikkelse meget lignede smaa børn uden haar og røst. Deres kjed var efter finnens beretning meget nydeligt. De fangedes paa den maade, at man ved bredden af den vand- kilde, hvor de havde sit tilhold, satte smør i et fad eller andet l(ar, og efterat de var komne op at æde af samme, skjød dem; men de skulde være meget rare at bekomme. ‘ Brugen af det kriste1ige daabens og alterens sakramente op- tog ogsaa finnerne, men de brugte disse paa sin egen maade og til ære ogsaa for sine guder. Finnernes omgang med sakramenterne er saa forfærdelig, at haaret staar af rædsel paa mit hoved, n11 jeg skal skrive derom, beretter magister Randulj’ i Nærø-manuskriptet. Først omtaler han, hvorledes satan synes at efterabe og be- spotte det gamle testamentes sakramenter: omskjærelsen og paaske- lammet. Saa snart et guttebarn er født, har satan lært forældrene ydersti buden paa forhuden at tegne Tors hammertegn med en kniv, med hvilken faderen straks omskjærer en hund eller en buk og derpaa straks med sædvanlige ceremonier slagter den som et offer i denne akt. Paaskelammet efteraber og bespotter finnen ved den maade, hvorpaa han æder bjørnen, hvilken han holder saa hellig som jøderne fordum paaskelammet. Ligesom jøderne ikke maatte bryde noget ben af paaskelammet itu, naar de aad det, og lige- som de med blodet skulde bestryge sine døre, saaledes bryder finnen intet ben itu paa bjørnen, naar den ædes af ham, men han enten brænder dem tilligemed indvoldene eller graver dem
