FmNERNBs GUnE1“EBE. 229 Gud fader, Radien akka er jomfru Maria og Radien bardne er sønnen Kristus. Ved et overfiadisk bekjendtskab med kirkens lære oversaa man let den Hel1igaand, der fortrængtes af jom- fru Mai-ia. Aöðe er et ægte finsk ord, som betyder fader. Radien be- tyder hersker. Om Radien aÖöe, siger .]essen, at han regjerede med uind- skrænket magt og myndighed baade over himmel og jord, ja, over alle andre guder og over finnen selv med alt det, som er paa jorden. Dette er øiensynligt de kristnes Gud, Gud fader. Radien akka var efter finnernes forestilling hustru til Radien aööe; akka betyder en hustru. Hun er, som berørt, her i den finske mythologi kommet istedetfor den Helligaand, hvorved der fremkommer sammen med Radien bardne fader, hustru og søn. Radien aðöes søn var Radien bardne, Herrens søn, og han er paa runebommen tildels aftegnet i menneskelig skikkelse. Gamle gnostiske sekter opfattede den Helligaand som kvin- delig, kanske snarest under indflydelse af benævnelsen den hel- lige Sofia (visdom), som er hunkjønsord. Den middelalderske treenighed optræder efter Fritzner ogsaa paa en anden maade hos finnerne, nemlig som Sodnabæive-ailek, Lava-ailek og Frid-ailek, alle tre sammenfattede under fælles- navnet Ailekes-olbmak, hellige mænd. Sodnabæive-ailek skulde være det væsen, som Søndagen er helliget, det er faderen (dröt- tinnj, Lava-ailek jomfru Maria, til hvis ære lørdagen holdtes hel- lig, og Frid-ailek sønnen, til erindring om hvis død fredagen (föstudagr, .fastobæ‘ivve) høitideligholdtes ved faste. Paa runebommen i Nærø-manuskriptet staar søndagsmanden, kaldt ailekes olmai, den hellige mand, lørdagsmanden muba ailekes eller den anden hellige og fredagsmanden gulman ailekes, den tredje hellige. Her foreligger imidlertid vistnok en slavisk paavirkning, og de ovenfor nævnte dage er maaske ikke helliget disse nævnte væsener, men selve dagene er i lighed med de slaviske fore- stillinger blevet hellige personer. I den slaviske folketro og folkedigtning optræder nemlig personifikationer af de tre græsk-katholske fastedage og helgen- dage, den hellige søndag, den hellige Onsdag og den hellige fre- dag. Selve dagene er blevet hellige personer, der endog optræ- der i eventyrene istedetfor feer eller de gamle koner, som raader over dyrene og hjælper helten. Dette gjælder russer, vestslaver og flere folk, ligetil rumænerne. Disse tre dage, der er blevne personer, danner vistnok grundlaget for de nævnte finske guddomme. Den eneste for- andring, som er gjort, sandsynligvis fra romersk-katholsk hold
