214 FINMARKENS AMT. de pleier at løbe ved hjælp af en indretning bestaaende af et krumt stykke træ, der ligner en bue. Sk-rtða betyder at skyde sig frem og bruges netop om at gaa paa ski (skr“lða á sktðum). Saavel benævnelsen skridfinner som de historiske efterret- ninger fra vort eget land viser, at finnerne har gaaet paa ski fra urgammel tid, og flere forfattere har søgt at vise, at nordmæn- dene har lært denne kunst af finnerne. Efter Magnus Barfods saga ser det ud, som om finnerne pleiede at sælge ski; thi der anføres et ordsprog: Snæliga snuggir, .Sveinar, kváðu .flnnar, áttu andra .fala,:): det ser ud til at komme sne, gutter, sagde finnerne, de havde ski tilfals. Det berettes i Historia Norvegiæ, fra ca. 1190, at finnerne fæstede glatte træStykker, som de kaldte «ondras» (aandrer) under fødderne. Dette er det oldnorske andri eller ǫnnur, paa norsk aander eller onder. W FritZner oversætter dette med «et slags ski» og henviser til de afvigende beskrive1ser hos P. A. Munch og hos Ivar Aa-s“en. Aasen forklarer, at onder nogle steder bruges især om en kortere ski for den ene fod til brug ved opstigning i bakkerne. P. A. Munch skriver: «Man skjelner endnu i Helgeland“mel- lem almindelige skier uden belægning, og ondrer, der er neden- 11nder belagte med renskind eller sælskind, hvis korte, glatte haar ingen hindring gjør, ja maaske endog fremskynder løbet, naar man glider ned ad bakken, men hindrer Skien fra at glide bag- lænds, naar man gaar opad.» Det er vel muligt, at begge disse forklaringer kan forsones, hvis der oprindelig har været i brug en kortere skindklædt ski, som kaldtes onder, og som beholdt sit navn, efterat skindbeklæd- ningen kom af brug. Ei aanner bruges paa Helgeland om en ski i almindelighed, men i Salten, Vesteraalen og Tromsø om skindklædt ski. Skindklædte ski er nu sjeldne i Finmarken. Efter Fellman var de sjeldne i Utsjok; det var bellingerne eller skindet af renens fødder, som brugtes til beklædning paa skie11e. – Ahlgu12S–t angiver, at den høire fods ski skulde være kortere, og var af og til skindklædt og kaldtes da gola.9. Efter oplysning fra elever fra Finmarken ved lærerskolen paa Tromsø er skindbeklædte ski 1;kjendte i Polmak, men bruge- lige i Næsseby, og i Alten er seet to par skindklædt1e ski paa Elvebakken. Skiene var klædte med kobbeskind. Finnerne har to navne for ski, savek og golas. Hos 2V(msen «Paa ski over Grønland» oversættes savek med skindklædt ski og golas med længere nøgne ski, men det er om- vendt, efter hvad Qvigstad oplyser:
