W k1..1E1)E1)BAGT. 209 .huller paa begge sider af samme. Barnet “ligger fuldstændig i ly og kan dog uhindret drage pusten. Vuggen har et stærkt baand fra den ene ende til den anden og kan ved hjælp af dette bæres paa ryggen eller hænges op i et træ og sættes i gyngende bevægelse At pakke ind børn paa denne maade er meget bekvemt paa reiser. Bamet er let at haandtere og kommer ikke let tilskade. Komsen kan kastes eller rulles hen over marken i 30 gra- ders kulde, uden at spædbarnet tager skade. Komsen kan stikkes paa ende ned i dyb sne, og barnet staar vel beskyttet, medens moderen udretter sit arbeide. o ’ I den forreste kant af kaleschen eller hvælvet over barnets hoved er til underholdning hængt glasperler, ringe eller andet skrammel, hvormed barnet kan lege. Naar børnene er saa store, at de kan gaa, er de klædt som de voksne. “ “ Naar pæsken er af vakkert og vel tilberedt renskind og p1–ydet med en krave og opslag omkring armene af rødt klæde, forsynet med en remse af bjørneskind eller andet mørkt pelsværk, og naar be1lingeme er syet af forskje1ligfa1–vet rensdyrskind og kantet med røde klædesstykker, saa er finnedragten vakker, og den er let og led.ig. Men finnemes pæsker er sjelden af stateligt ud- seende og vel tilberedt; de er stive og i fugtigt veir ilde lugtende af den raa skindlugt. De forskjelligfarvede tøier, som finnen kjøber, sammensættes med en vis farvesands, med særlig smag for de stærke farver. Kvinderne kan sy og brodere, men heller ikke paa dette felt er der nogen original finsk smag. Helt forskjellige fra fjeldfinnerne i sin nationale dragt er de lurvede, lilleputagtige vestfinmarkske sjøfinskikkelser med tjavsede skjæggestubber og brede kindben, med en vældig sydvest hæn- gende nedover ørene, ophængte i umulige norske vadme1strøier og druknende i sækkeagtige benklæder, der er-stramt tilsnørede om ankelen og ligesom ved en smal bro forbindes med de vældige fladprammer af komager. Naar finnerne reiser paa fiske, har del først kufte af vadmel, derover saueskindskufte og endelig pæsken. Paa benene har de over vadmelsbukserne bellinger. Paa fødderne har de komager. Paa hænderne har de skindvanter med sennegræs. I denne dragt kan finnen holde ud en langvarig regn, og med vel tilbundne komager endog vade i sjøen uden at blive vaad. Finnen pleier som regel at ligge med klæderne paa. Til sengeklæder benyttes renskindsfeld, feld af faareskind og hoved- pude af fjær. Skindfeldene lægges i sjøen og hænges saa op til tørk. Finnen kan gaa 2–8 maaneder, før tøiet skiftes. 14 – Finmarkens amt II.
