188 FINMAnkENs AMT. dene ofte forlade hjorden for at opsøge de bortløbne ren og holde ulven borte. Renkjød er en stor del af aaret fjeldflnnernes daglige kost, og han lever derfor meget bedre end sjøfinnen. Kaffe er nu almindelig benyttet ogsaa i fjeldflnnens telt. Fjeldflnnens maaltider og kosthold er afhængig af aarstiden og af tilfældige omstændigheder. Fjeldfinnen sover og spiser, naar det falder beleiligt; han er ubunden af klokkeslet. Fra først i Oktober til sidst i februar er slagtetiden. Tid- ligere er rensdyret magert som følge af utilstrækkelig føde, og hullerne efter gormen er endnu ikke tillukkede. Senere paa vin- teren tager renen igjen af, og Skindet bliver tyndt. Den ren, som skal slagtes, trækker finnen med slyngen ind til sig, tager tag i dens venstre horn med begge hænder, den høire haand øverst oppe og den venstre nederst. Med en plud- selig og voldsom vridning til siden slaaes renen om paa rygge11, og kniven stødes lige til skaftet ind i dyrets side, saaledes at den gjennemborer hjertet. I det samme slippes renen, som med kniven i hjertet springer vildt op, men efter et øiebliks forløb begynder at skjælve, den vil staa, men benene vil ikke bære den, den vakler og falder til jorden. . Hvis kniven træffer med hele sin bredde i hjertet, følger døden snart; renen klarer neppe at reise sig op efter stødet Hvis hjertet ikke træffes, varer livet længe ved. Først naar dyret har opgivet aanden, trække-s kniven ud af saaret, gjennem hvilket neppe en draabe blod pibler frem. Alt Samler sig i brystets hulhed. Naar kroppen har ligget en kort tid for at afkjøles noget, flaaes den. Skal s1agtet sæIges, bliver det sønderlemmet, igjen lagt sammen og svøbt i sit eget skind; ellers bliver Skindet ud- spilet paa en lang stang med tyndere kjæppe tversover og tøi-ret i luften. t Renen flaaes saaledes, at Skindet paa fødder, gabmasak, flaaes for sig selv, Skindet paa hovedet, gallo, for sig selv, og Skindet paa kroppen, duolOe, for sig selv. Fødderne er det første, der lemmes løs med Skindet paa, straks før flaaingen af kroppen begynder. “ Skindet paa hovedet sprættes fra begge mundviger over nak- ken, saa at ørelapperne hænger sammen med Skindet paa kroppen (duolUe); dette tørres paa smaa-, korte spiler (gie.§kak). Skindet paa fødderne (gabmasak) tørres paa tynde fliser, saa at det ikke krymper sammen. Skindet paa kroppen spiles med 4–5 tver- spiler paa kjø(lsiden og tøies efter længden med et noget tykkere træstykke paa haarsiden. Disse arbeider foretages, efterat renens krop er sønderlemmet.
