KARAKTER OG LEVEMAADE. I87 blev der gjort mange ophævelser ved begravelsen. Der, hvor døden overraskede finnen i fjeldet, blev han sat ned i sin pulk insvøbt i birkenæver, naar det skulde være høitideligt. Ræv, ulv og jerv kan paa denne maade komme til at gnave finnens ben. Og finnen selv er ikke sentimental. Det siges at være hændt, at han hele vinteren har brugt sin faders krop til aate i fjeldet, og først senere har bragt de afgnavede ben til det sidste hvilested. Fra Enare fortælles, at en søn havde begravet sin faders lig og kun dækket det med en fod jord. Han mær- kede snart, at jerven havde sin gang ved graven, og at den havde spist af 1iget. Han stillede sin saks ud, fangede, kogte og aad jerven. Paa flere steder i Finmarken, som i Koutokeino, Avjovarre, Karasjok, er store ansamIinger af finske grave, hele kirke- gaarde, hvor finner er stedt til hvile. Disse gravpladse ligger ofte ved bredden af elv og vand, og om vaar-en, naar flommen river i den løse grusbred, kommer knokler frem. Især i egnene omkring Varangerfjo1–den har finnerne begravet sine døde i store urer og nes, ofte saa tæt, at hele fjeldet faar karakter-en af en vældig begravelsesplads. Af tynde, aflange stenheller er der bygget et slags grav- kammer, og heri nedsattes ligene, indsyede i næver. Disse grave svarer helt til den af ]Jeem beskrevne begra- velsesmaade. KOSflIOIdet. I Finmarken er kostholdet forskjelligt hos fisker- befolkningen og hos befolkningen i fjordene, og endelig har fjeld- finnerne sit eget kjøkkenstel. Medens fisk og mel er de vigtigste levnetsmidler ved kysten. er kjød fjeldfinnernes sædvanligste kost; i elvefinnernes kosthold spiller laksen en rolle. Hos fjordbefolkningen er afkastningen af fædriften af større vigtighed end hos den egentlige kystbefolkning, ligesom den har noget lettere adgang til renkjød og vildt. Adskillig forskjel er der ogsaa paa sjøfinnernes og nord- mændenes kosthold. Fjeldflm2ernes kosthold. Hos fjeldfinnerne henter mændene vand og ved og passer ogsaa gi-yden; dette kommer den-af, at de hjemme i teltet ikke har stort andet at bestille, hvorimod kvinderne kan anvende tiden til haandarbeide: de syr og spinder eller spandt traad af rensdyrsener. Mændene har hjemme, for- uden madlagningen, det arbeide at istandsætte kjøreredskaberne, skierne og deslige, men desto mere arbeide har de ude med at hugge ved, men især med at vogte renSdyrene, et arbeide, som selv kvinderne ikke altid ganske kan fritages for i de familier, hvor der ikke er voksne sønner eller tjenestegutter; desuden maa mæn-
