l8O FlNMARKENS AMT. Paa S1(jæxVø tl1îIIg 29de mai l758 blev saaledes høna skifte efter Klaus Reiersen1 Fin i Oksfjord. Enken og børnene kunde ikke negte, at de vidste, at afdøde havde mere sølv, saasom bælte og videre, og de formodede, at der havde været penge i hans forvaring, indlagt i en bomme af kobber og hensat i mar- ken, men de vidste ikke, paa hvilket sted den stod, og da der paa den tid laa sne, var det desto vanskeligere at lede op det sted, hvor de efter en gisning mente, det var nedgravet; og som den salig mand hurtig og uformodentlig døde paa kvænmarkedet i Kvænangen afvigte vi11ter, da han var didreist, saa er dette aarsagen, at de efterlevende ikke fik oplysning om stedet, hvor han havde hensat sine eiendele. To aar senere oplyste arvin- gerne, at nu havde de de fundet følgende ting nedgravet i mar- ken: 4 hele og 4 halve danske kroner, l finneske, 3 sølvringe med løv og l sølvbælte paa l4 lod og et forgyldt sølvbælte paa llIZs lod og l sølvspænde. Sølv antages at staa rundt om i fjeldet, nedsat af finner i gamle tider; det meste af, hvad der er sat ned, vil neppe komme for dagen, og det er vel usikkert, om det er saa særlig meget. Som senere omtalt knytter der sig adskillig overtro til saa- danne arahaudde eller nedgravne skatte. Fjeldfinnen har familienavne, og han har rede paa sin slægt og dens forgreninger. Sproget besidder særegne betegnelser for slægtsforhold, som norsk og andre sprog ikke har udtryk for. Saaledes har finsk egne udtryk for farbror og morbror, alt eftersom disse enten er ældre eller yngre end faderen og modere11. Flere af de finske familienavne, som endnu bruges er gamle, enkelte findes i skattemandtallet for 1567. Nogle familienavne hos finnerne er finske, andre er af kvænsk, nogle af norsk eller af ruSsisk oprindelse. Finske familienavne er: Bæivve, sol, dag: Logje, den sagt 1nodige; (((7jo, den undselige; Utse, den lilIe. Det er ofte tilnavne, som er gaaet over til familienavne. Familienavnene har fra først af været kjendingsnavne for enkelte personer og vedkommende tillagt af andre; de har ikke sjelden en odiøs betydning, saasom Didd(1“s-j (laks1mge), Smule (bremselarve), Krus, Velling, Bukseknap m. fl. I Vadsø kirke blev i 1882 viet et finsk par fra russekysten, hvoraf brudgommen hedte Slit og hi-uden Strimp (strømpe?). Sjøfinnerne har som regel ikke familienavne, men de fore- kommer dog-. Friis nævner Hellander (i Porsanger), Holmgrm (XUtsjok), HOgMlGIl og Kolslrøm (Tanen), Bjerregaard og Lidt-trøm (Sy(lvara11ger1. Nutildags (løbes de fleste iinneborn med navne, som de er
